DR 230 Tryggevælde - Sj 82 

 

som står i dag på Nationalmuseet, nævner den samme kvinde RAKNHILTR, og er lavet af den samme runerister SUTI.

Tryggevælde-stenen er lavet til at står på gravhøjen og i skipssætningen ved Glavendrup.

 

På Tryggevælde-stenes forside lyder indskriften således:

RAKNHILTR SUSTIR ULFS------------------------------------Ragnhilde, Ulvs søster

SATI STAIN ÞNNSI------------------------------------------------satte denne sten

AUK KARÞI HAUK ÞÆNSI-------------------------------------og gjorde denne høj

AUK SKAIÞ ÞANSI------------------------------------------------og denne skipssætning

AUFT KUNULF UAR SIN-----------------------------------------efter Gunulv, sin mand

KLÆMULANMAN---------------------------------------------------den højtalende mand

SUN NAIRBIS---------------------------------------------------------Nærbis søn

FAIR UAR ÞA NU FUTIR ÞAI BATRI----------------------færre var da nu født de bedre

 

På Tryggevælde-stenens bagside lyder indskriften således:

SA UARÞI AT RITA IS AILTI STAIN ÞANSI IÞA HIÞAN TRAKI

bevare det ristede aldrig i denne sten, mærke finder drenge

 

Tryggevælde-stenen er lavet først, men måtte fjernes fra skipssætningen, fordi især bagsidens indskrift viser, at nogle ord er ristet på de forkerte steder. Dermed fik bagsidens indskrift den modsætte mening.

 

På Glavendrup-stenen står de samme ord i den rigtige rækkefølge:

AT RITASA UARÞI IS STAIN ÞANSI AILTI IÞA AFT ÆNÆN TRAKI

det ristede bevare i denne sten, aldrig mærke (bruges) efter andre drenge

 

I Sotes vokstavler var uorden. Også på Glavendrup-stenen findes ristefejl.

Runer og ord er placeret forkert. Havde Sote problemer med øl? Øl var jo altid nær.

 

I 1597 omtalte man runestenen og det siges at den er fundet omkring 50 år tidligere på en høj i nærheden og flyttet til Tryggevælde borggård.

Der formodes at der er tale om Kongshøjen/ Hothershøj i Hårlev.

I 1657 blev runestenen flyttet til Vallø og opstillet ved broen ind til Vallø slot.

I 1810 blev runestenen flyttet til Trinitatis kirkegård i København.

I 1867 kom runestenen til Nationalmuseet, hvor den indgik i museets samlinger.

 

I alt er der 5 slæbehuller i stenen, 4 små og et stor.

Slæbehuller stammer fra en flytning af stenen og er kommet til efter udførelsen af indskriften. Sådan skriver Nationalmuseet om Tryggevældestenen.

 

For en flytning fra en "nærliggende" gravhøj til Tryggevælde gård,

fra Tryggevældegård til Vallø slot,

fra Vallø slot til København Trinitatis kirkegård

eller flytning fra kirkegård til Nationalmuseet

var det ikke nødvendigt, at lave sådanne slæbehuller.  

 

Slæbehullerne findes på de tidligste afbildningerne fra 1597 af Tryggevælde-stenen.

 

Der er mest sandsynligt, at slæbehullerne er kommet til ved flytning af runestenen fra Fyn til Sjælland.

Ved transport på et skib skal stenen løftes høj op fra landet og sikres godt på skibet, så stenen ikke giver slagside til skibet. 

En af grundene for transporten kan være, at Fyn fik en ny hersker efter Gunulvs død - (jfr. Store Jellingstenen:

HARALTR IAS SÆR UAN TANMAURK ALA---------------Harald især van Danmark al)

 

Glavendrups stednavn kendes fra 1477 som Glamedrøp,

afledt af tilnavnet Glami, "den højtalende".

På Tryggevælde-stenen står tilnavnet KLÆMULANMAN,

"den højtalende mand

Tryggevælde-stenen har noget at gøre med Glavendrups skibssætning.