Ög 136 Röks kyrkogård 

 

Verdens længste runeindskrift står på Rökstenen fra Östergötland, Sverige.

Rökstenen blev anvendt som byggematerial til en væg i en stenkirke fra 1100-tallet. Kun forsiden af stenen var synligt. I 1862 tog man stenen ud af kirken. Der så man, at granitblokken havde også runer på bagsiden, begge sidder og toppen.

De anvendte runer er en blandning af kortkvistruner, lønruner og en kompination af yngre runer, også ældre runer og svær læsbare tegn.

Teksten indeholder ingen meddelelse om hvem der har sat stenen, men hvorfor man skrev runerne. Man kan læse flere poetiske emner med kristelige indslag.

Sproget på Rökstenen er en blandning af oldnordisk, svensk, latin, pseudolatin og låneord fra andre sprog.

Indskriften på Rökstenen var ikke lavet før 970.

Først med indførelse af kristendom i Sverige talte og skrev man pseudolatin. At skrive pseudolatin var meget "moderne" Der findes mange ord på Rökstenen, som er afledt af latin. Kun få ord er virkelig pseudolatin. På andre runesten kan læses sådanne ord:

På U 699 Amnö-stenen står: HUITA UAÞUM = hvide ligklæder

På U 613 Torsätra-stenen står: HOITA UAÞUM = hvide ligklæder

PÅ DR 337 Valleberga-stenen står: LUNTUNUM = London

På 347 Frösunde-bjergvæg står: SINUM SUNUM = sine sønner

På DR 58 Hørning-stenen står: HANUM = han

På G 99 Lyekyrke-stenen står: ALLUM KRISNUM SIALUM = alle kristne sjæle

 

Hvordan kom latin til Sverige?

Missionærer fra England, Tyskland, ja fra hele Europa har virket i landet. Latin var sproget af missionærer.

 

UARIN mødes tre gange på Rökstenen.

UARIN står på sølvskeen fra Småland (1451)

UAROM står på N 7 Skjeberg kirke-stenen.

UARIN står på SM 20 Rottnekvarn

UARIN står på SM SvS1973;4 Mellby kyrka-stenen

 

Vi taler om tiden Harald Blåtand, Sven Tvæskæg, kejser Otto I. Varöger i Kiev, kong Aethelstan i England, hertug Mieszko i Polen, grundlægning af bispedømmet i Prag, og vendernes fyrst Mistiui. Sproget var påvirket af den opstræbende kristendom i Norden. At finde frem til den virkelige betydning af Rökstenens runeindskrift skal man anvende en kompination af historiske kendsgerninger, kontekst, syntaks, grammatikken, meddelelsen i indskriften, som kan sammenlignes med teksten fra andre litterære værke (det forudsætter, at man bruger de korrekte kilder) og en solid analyse og en logisk konklusion.

 

En korrekt tolkning kan ikke gennemføres, når man regner med en ganske fri ordning mellem linierne, så som det er gjort i den gamle tolkning.

 

H. Schück mente allerede i 1908, at indskriften forudsætter et original, som var inddelt i visse punkter.

Biblen var den eneste bog med sådan inddeling i visse punkter i end af 900-tallet.

 

Man mente Rökstenen var lavet i 800-tallet, men først med kong Erik Segersäll i 970 kom kristendommen til Sverige.

Kong Erik Segersäll var i en kloster et sted i Europa, perhaps Holland.

Ham kom hjem til Sverige med missionærer, som strø Guds ord i landet. Han kæmpede mod Styrbjørn ved Uppsala lige efter 980-tallet.

 

Det er ikke runernes udseende, men ordenes oprindelse, som giver den rette målestok.

Den første del af indskriften drejer sig om den berettelse fra Det Nye Testamente. Uden de kristelige grundværdier kan man ikke forstå indskriften. Guds søn er hird, vi er hans fæ, vi er hans rigdom (skatte). Han vil os samle i sit rige - skatte formere. Vi skal følge ham. Og du med ham om sagen, med den rette kutyme.

 

Den anden del af indskriften drejer sig om den historiske tid efter kong Sigtrygs død i 943. Den danske dynasti starter at være. Harald Blåtand van sig hel Danmark. Sjælland og Fyn kommer under hans herskab i 958. Gunne tabte magten i Gørlev. Erik Segersäll blev konge i Uppsala i 970. Sven Tveskæg erobrede Hedeby i 983.

 

Den tredje del af indskriften drejer sig om familien Ingolding (Ingvaldstorp)

 

Den fjerde del af indskriften henviser til hvermands skæbne at være født som nedrig dreng. Selv en konge bliver født som nedrig dreng. En jætte kan være et negativ aspekt i livet. At besejre en jætte er viljen ikke nok. Et possitiv egenskab er nødvendig til at besejre en jætte. Man kan ikke blive konge, hvis man ikke har egenskaber til det.

 

Sidste del af indskriften brugte man til at bede om Thors beskyttelse. DUR SIBI UIA

 

Man mente indskriften taler om østgoternes konge Theoderik, men det er en stor fejl.

 

aft vamuÞ stonta runaR ÞaR----------------efter vemod står runer der,

in varin faÞi-----------------------------------------en Gud kæmpede,

faÞiR aft faikion sunu---------------------------fader, efter dødsdømte søn,

sakum uk mini Þat-------------------------------sagen og minde det.

 

huariaR ualraubaR-------------------------------sande kamprøver,

uaRin tuar ÞaR-------------------------------------Gud var der,

suaÞ tualf sinum----------------------------------svage tolv synder (svage 12 apostel)

uaRin umnaRt ualraubu-----------------------Gud omvendte kamprøver (Petrus)

baÞaR somon ou misu monum-------------bedre såmænd end savnede mænd,

Þat sakum onart------------------------------------denne sag anderledes.

 

(1) huar fur niu altum-----------------------------var for ny alder

(2) on urÞi fiaru-------------------------------------han (ud af) jorden fare,

(3) miR hraiÞ kutum------------------------------med rette kutyme, (pecutum ritu)

(4) auk tu miR on ub sakaR-------------------også du med ham om sagen.

 

(5) raiÞ iaurikR--------------------------------------rette Jauringer (Jerusalemer),

(6) hin ÞurmuÞi-------------------------------------den thormodige,

(7) stiliR flutna,--------------------------------------stiller floden (søen)

(8) strontu hraiÞ maraR--------------------------standse rette havet,

(9) sitiR nu karuRo---------------------------------sidder nu gar rolig.

 

(10) kuta sinum--------------------------------------gode synder,

(11) skialti ub fatlaÞR-----------------------------beder om forladelse,

(12) skati marika------------------------------------skatte formere,

Þat sakum tualfta-----------------------------------denne sag er tolv (linier).

 

(1) huar (2) histR-------------------------------------var i hast,

(3) si (4) kunaR (5) itu------------------------------er, Gunnar ud,

(6) itu (7) okion----------------------------------------ud Akian,

(8) kunukaR (9) tuaiR (10) tikiR-----------------kongen være tigger (betler),

(11) suaÞ (12) o (13) likia--------------------------svag at ligge,

Þat sakum tritaunta----------------------------------denne sag er tretten ord.

 

huar iRt----------------------------------------------------var hird,

uaiR tikiR-------------------------------------------------være tigger (betler)

kunukaR sati nt siulunti-----------------------------kongen sad på Sjælland.

 

fia kura uintur--------------------------------------------fire sørgerlige vinter

at fia kurum nabnum----------------------------------at fire omsorgsfulde steder,

burniR fia kurum bruÞrum--------------------------fødte fire omsorgsfulde brødre

 

ualkaR fim-------------------------------------------------Valks fim (sædfim = lille barn)

ra=ÞulfsuniR----------------------------------------------Radulvs søn.

 

hraiÞulfaR fim-------------------------------------------Raidulvs fim (sædfim = lille barn)

rukulfsuniR-----------------------------------------------Rugulvs søn.

 

hoislaR fim-----------------------------------------------Haisls fim (sædfim = lille barn)

haruÞs suniR--------------------------------------------Haruds søn.

 

kunmuntaR fim------------------------------------------Gunmunds fim (sædfim = lille barn)

biarnaR suniR--------------------------------------------Bjørns søn.

 

nuk mini miR alu sak---------------------------------nok minde med alle sager 

sain hukR iÞa--------------------------------------------S(v)en huggede mindesmærke,

---Þ--------fter fra------------------------------------------(e)fter fra.

sagum uk mini Þad-----------------------------------sagen og minde det.

 

hOari gOldiga--------huari guldiga--------------------bevare Ingoldinger,

OaRi gOldindg-------uari guldindg--------------------bevare Ingolding

OonaR hOsli-----------uanar husli----------------------værne husly

sakum uk mini----------------------------------------------sagen og minde.

 

uaim si burn----------------------------------------------hvem er født

niÞR troki--------------------------------------------------nedrig dreng

uilin is Þat-------------------------------------------------viljen er det (skæbne)

knuo knat iatun------------------------------------------besejre en jætten,

uilin is Þat nit---------------------------------------------viljen er det ikke

sakum uk mini--------------------------------------------sagen og minde.

 

Þur sibi uia-----------------------------------------------Thor slægt (efterkomme, sibling) vie,

uari ul--------------------------------------------------------bevare alt,

ni ruÞi--------------------------------------------------------ej rydde (runerne)

 

nuk mini miR alu sak------------nok minde med alle sager

sain hukR iÞa------------------------Sven huggede mindesmærke

---Þ---------ftiR fra--------------------D---------efter fra

                                    

 

 

                                  SØLVSKE FRA SMÅLAND

Sammen med de 3 latinske bogstaver IHS for JESUS

står UARIN og MARIA på en sølvske fra Småland

 

Sølvskeen er fra 1451, årstallet står med romerske bogstaver under IHS som

                                           M. X . D. L . I

 

På indersiden af sølvskeen står med runer:

MATIN FIRI HUNKR------------------------mad for hunger (sult)

STIRIR FIRI LUSTA-------------------------styrelse for lyster (begær)

 

På ydersiden af sølvskeen står med runer:

UARIN FIRI VÆN------------------------------Gud for vane (skik)

SUO IAH BÆÞÆR----------------------------så jeg beder

 

På indersiden af sølvskeen står med latinsk skrift:

HIELP S. MARIA--------------------------------hjælp helige Maria

SIELF TRIÞIE-------------------------------------selv tredje

 

På indersiden af sølvskeen står med runer:

TANKIN O MIH------------------------------------tænker på mig

SUO IAH O IÞÆR-------------------------------så jeg (tænker) på jer

 

UARIN er et pseudonym for Gud

                                 

 

                                     N 7 Skjeberg-kirke-stenen

 

På N 7 Skjeberg kirke-stenen står:

Þætta hus er vikt t=rotne ua=rom----------------------dette hus er viet Herre Gud

o=k mo=dur ha=ns ma=riu---------------------------------og hans moder Maria 

ok petre postola-------------------------------------------------og apostelen Peter

 

I den norske runeindskrift skrives TROTNE UAROM = herre Gud

UARIN og UAROM er pseudonymer for Gud.

 

 

 

                                Rökstenens toppen og begge småsider  

                                     

 

 

                                              Sm 20 Rottnekvarn-stenen

I bogen: "Smålands Runinskrifter" av Ragnar Kinander står på side 75 følgede bemærkning: Rottnekvarnstenen, som är försvunnen, är känd genom teckningen i Bautil, signerad U.C. d.v.s. Ulf Christophersson; där saknas emellertid med all sannolikhet många runor och andre äro troligen fellästa. År 1667 stod stenen ännu upprätt enl. kyrkoherden Nicolaus Magnis berättelse om pastoratets antikviteter, och i slutet av 1600-tallet utfördes den teckning, som med tiden kom in i Bautil. Da var stenen ännu hel, fast vittring hade förstört många runor;

Nu ä stenen spårlöst försvunnen.

När Sophus Bugge besökte Rottnekvarn år 1876, sökte  han förgäves, och den älste mannen på platsen visste inget om den. Ej heller finnes någon muntlig tradition, som bevarat minnet av en runsten vid Rottnekvarn".

 

Til Rottnekvarn-indskriften har Sophus Bugge fremlagt et rekonstruktionsforslag og læser runerne begyndende med den midterste linje:

(a)f(t)r(st)aiuarinRukubutrÞiu

(ÞstabiR)ufssu(n)Þairiru(fa)Þi(s)u(n)u(s)inb

....sirir(af)t(ra)l(a)

 

Også kan læses på side 77:

Bugge räknar med en ganska fri ordning mellan raderna, vilket man är berättigad att göra i en så ålderdomlig inskrift. (D.R.I s. XIIff.)

 

Sophus Bugge har tolket indskriften således:

aftR stai Varin-----------------------------------efter Varen, Uvssön,

eR oggu bøndr----------------------------------hvem bönderne ihjelslog

Þiudstabir Ufssun-----------------------------skal disse folke-runer stå

Þæir, eR uf fadi--------------------------------hvilke Sigrid skrev

sunu sinn b(estan)----------------------------alle tilsammen

Sirir aftr alla--------------------------------------efter sin fortræffelige sön

 

Med en ganske fri ordning mellem linjerne kan man tolke hvad som helst, men ikke runeindskrifterne, uanset fra hvilken tid de er.

For en korrekt tolkning af en runeindskrift bruges ord for ord, så som de står i de enkelte linjer.

 

Indskriften læses og tolkes således:

EFR IIAI UARIN-------------------------------------------------------evig (xx)ai Varin

IR UKU BUTR ÞIU(Þ)---------------------------------------------han også bøndernes Gud

Også denne indskrift forklarer meget klar og logisk hvem UARIN er.

 

Læs mere om ordet ÞIUÞ på side DIUD

 

På SM 60 Skaftarp-stenen står:

SEN UKU STARKI---------------------------------------Sven også Starke

På Sm 37 Rörbo-stenen står:

UAR BEST MATAR------------------------------------------------------------var bedste mader,

UKU MUN HATS--------------------------------------------------også (gav han) meget hjælp

 

 

 

 

                           Sm SvS1973;4 Mellby kyrka-stenen

Specielt i svenske og danske runeindskrifter er det påfaldende, at man bruger ordene fra runeindskrifter til navnegivelse af personer, så som FAÞIR = fader fra Dr 334 Västra Strö(2)-stenen eller BRUÞIR = broder fra DR 268 Vemmenhög-stenen.

Jeg er overbevist, at UARIN på Sm SvS1973;4 Mellby kyrka-stenen er sådan ord fra runeindskrifter brugt til navnegivelse til en person.

Mellby kyrka-stenen er fra en meget yngre tid end Rökstenen.

Derfor kan dette navn ikke bruges som bevis for, at UARIN i Rökstenens runeindskrift skulle være et personnavn.

 

 

Lad os se mere grundigt på Rökstenens indskrift.

                    >>AFT UAMUÞ STÆNTA RUNAR ÞAR<<

STÆNTA betyder står, og bruges altid sammen med et adverbium.

HIER = her, NAIR = nær, I = evig, A = på, DAR = der,

er nogle af de mange adverbier som bruges i andre runeindskrifter.

På Hogräns-stenen står:

HIER MUN STANTA STAIN AT MERKI BIETR A BIERKI

Her må stå stenen, som mærke, bedre gravhøjen

På DR 295 Hällestad(1)-stenen står:

STIN Æ BIARKI STUDAN RUNUM ÞAR

stenen gravhøj står (med) runer der

På Sö 206 Överselö kyrkogård-stenen står:

HIR SKAL STENTA STAIN A ÞISIR RUNUM RU(Þ)NIR

her skal står stenen med disse runer rød

På DR 296 Hällestad(2)-stenen står:

NU SKAL STATÆ STIN A BIARKI

nu skal står stenen gravhøjen

På U 838 Ryda kungsgård-stenen står:

HER MAA STANTA STAIN NER BRAUTU

herstår stenen nær vejen

I Hávamål står:

SIALÞAN BAUTASTEINAR STANÞA BRAUTU NÆR

sjælden bautasten står nær vejen

På Bärmögård-stenen, Uppsala står:

HIAR SKAL STANTA STAIN A LAIAU

her skal står stenen ved vejen

På Ågersta-stenen, Uppland står:

HIER MN STANTA STAIN MIDL I BUN

her må stå stenen mellem byerne

På Burserydsfonden, Småland står:

OK HER SKAL UM STUNÞ STANTA

og her skal nu stå (mig)

 

Rökstenens STÆNTA står i direkt sammenhæng med ÞAR.

ÞAR er et adverbium og betyder:

dansk: der

svensk: där

tysk: da

engelsk: there

 

AFT UAMUÞ STÆNTA RUNAR ÞAR---------------------efter vemod står runer der

ÞAR betegner stedet hvor runerne befinder sig = "der".

Man kan ikke danne en sætning med ord står uden at bruge et adverbium.

Det første ord AFT = efter er et præposition.

 

Vistnok findes andre runeindskrifter med ÞAR som pronomen, men ingen af disse indskrifter indeholder ordet STÆNTA = står.

 

I bogen "Upplands Runinskrifter av Elias Wessén og Sven B.F.Jansson står på side 314 følgende bemærkning i sammenhæng med indskriften på U 207 og U 208 Räcksta-stenene:

DAR är adverb och har i dette fall betydelsen "här".

Adverbet ÞAR betyder annars "där".

dansk: Adverbet ÞAR betyder ellers "der".

tysk: Das Adverb ÞAR bedeutet ansonsten "da".

engelsk: The adverb ÞAR means othervise "there".

 

At tolke ÞAR på Rökstenen som "disse" (pronomen) er aldeles forkert.

Også for 1000 år bruges de rigtige grammatiske regler.

 

UAMUÞ kan ikke være et navn, fordi AFT er et præposition som er fleksibel.

Efter ordet AFT  følger ikke altid et navn.

sml: efter lukketid, efter reglerne, efter opskriften, efter et varmt bad, efter aftalen, efter ulykken, efter alle gode sjæle, efter stærke smerter, efter en god gerning.

UAMUD er en sindstilstand = "vemod", tysk: Wehmut, engelsk: melancholy.

UARIN = Gud, var vemodig p.g.a. hans FAIKIAN "dødsdømte" søn.
Der kendtes ingen anden dødsdømte søn i 900-tallet, end Jesus, uden at nævne ham.

IN UARIN FAÞI-------------------------------------------en guddommelig kamp

Længere hen i runeindskriften findes følgende sætning:

NUK MINI MIR ALU SAK SAIN HUKR IÞA...............FTIR FRA

Når det står SAIN HUKR IÞA---S(v)ain huggede mindesmærke,

så kan IN UARIN FAÞI ikke betyde "en Varin ristede.

Jeg kan ikke forstille mig, at Gud ville hugge runer.

 

At tolke FAÞI som "skrive" eller "male" er mere end en fejl.

FAÞI og FAHI har en dobbelt betydning.

Betydningen er kamp og rist og er i begge tilfælde et substantiv.

Vistnok blev ordet FAÞI brugt i nogle runeindskrifter for ristede og kæmpede.

 

På Oklunda-stenen står:

KUNAR FAÞI RUNAR ÞISAR-------------------------------Gunnar ristede disse runer

 

På Ög 8 Kälve-stenen står:

STIKUR KARÞI KUBL ÞAU----------------------------------Stigur gjorde dette kubl

AFT AUINT SUNU SIN-----------------------------------------efter Øjvind, sin søn

SA FIAL AUSTR MIR AIUISL--------------------------------han faldt østerud med Øjvisl

I UIKIKR FAÞI AUK KRIMULFR--------------------------i viking kæmpede også Krimulv

 

FAIHIDO, FAHIDO, FAHIDU OG FAHIDE har en dobbelt betydning.

Betydningen er kæmpende og ristede og er i begge tilfælde verber i datid.

 

FAÞI hedder på nudansk: fejde på tysk: Fehde og på engelsk: fight.

En fejde er en lille kamp.

Det er en lille kamp, at riste runer

 

Ragnar Kinander skrev i Smålands Runindskrifter, på side 295:

FADI, pret. av fá "måla"-----------------------------------

Vi behøver ikke at læse videre, fordi han har virkelig meget misforstået.

At male (att måla) skrives fá og fác, men aldrig fadi eller fahi.

 

I Hávamål står:

SVÁ EC RIST OC I RUNUM FÁC-------------------------så jeg rister og i runerne maler

d.v.s. først skal man riste runerne, før man kan male dem ud.

 

På Sö 347 Gerstabergs-stenen står en god beskrivelse om denne arbejdsinddeling:

ESBIRN RISTI AUK ULFR STAINTI---------------------Esbjærn ristede og Ulv stainti

(stainti = maler) isl: steina, svensk: färga, dansk: farve, tysk: färben.

 

På Hs 14 Malsta-stenen, Hälsingland står:

FRUMUNTR FIKIULFA SUN FADI RUNAR DISAR

--------------------------------------------------------Frømund, Finulvs søn, ristede disse runer

 

Runeindskriften på Rökstenen viser meget tydeligt, at man har kendt til historien fra Det Nye Testamente, om Gud , Jesu, hans lidelseshistorie, de tolv apostel, om Jesus virke på Genesaret søen. Kun så kan forståes hele indskriften.

Der fandes ingen bedre måde at vise datidens befolkning det kristelige budskab. Men man kunne ikke forstå hvorfor Gudens søn ikke har forsvaret sig.

Faderen måtte jo være vemodig.

 

FADIR AFT FAIKIAN SUNU--------------------------------------fader, efter dødsdømte søn

 

Også her står ingen navn efter ordet AFT.

FAIKIAN er ikke et navn, men er et verbum (datid, akkusativ) = dødsdømt.

 

På N KJ60U Vetteland-stenen står navnet af den dødsdømte.

FLAGDAR FAIKNAR IST-----------------------------Flagdar er dødsdømt

MAGOR MINAS STAINA DAR FAIHIDO----min søns sten (jeg) der ristede  

 

HUARIAR UALRAUBAR 

HUARIAR, hvis dette ord var et substantiv ville det betyde "sandhed"; tysk: "Wahrheit".

I sammenhæng med UALRAUBAR (subst. pl) er dette ord et adjektiv og betyder "sande"; tysk: "wahre".

På Bäckgårdstenen fra Bolums står:

DAT ER RET HUARIUM AT BIDIA BATER----------det er ret sand, at bede Fadervor

tysk: das ist recht wahr, das Vaterunser zu beten.

Ordene HUARIAR og HUARIUM er beslægtet med UARIN.

Johannes kap. 17, vers 3: ---den eneste sande Gud

tysk: der einzige wahre Gott

tysk: Gott ist Wahrheit; dansk: Gud er sandheden

UARIN betyder sandheden/ Gud; tysk: Wahrheit/ Gott  

 

UALRAUBAR er et sammensat substantiv.

UAL betyder kamp, valpladsen betyder kampplads.

 

Saxo skrev også om valen.

Hvorfor drog i hid, kamp at søge?

Hvem skal blege på blodig val.

Livet ej længer er mig til lyst,

siden min søn segnede på valen.

Svag og mattet af mange vunder

vil du dig vride af smerte på valen.

 

Valhal betyder hal af de vældige kæmper.

 

RAUBAR betyder røver, tysk: Räuber

UALRAUBAR betyder kamprøver, det er noget man kunne sammenligne med vikinge.

UARIN HUAR DAR---------------------------------------Varin (Gud) var der 

Her har vi det samme ord DAR = der, den anden gang i indskriften.

 

SUAÞ TUALF SINUM

SUAÞ er bedst at tolke som "svage", tysk: schwach; (adjektiv).

Ordet SUAÞ findes to gange på Rökstenen og hver gang passer dette ord i form af et adjektiv.

TUALF er et låneord fra hollandsk, der hedder tal 12 = twaalf.

Skrevet med runer efter datidens måde (ingen dobbeltvokal) giver det TUALF.

SINUM betyder synder

SUAÞ TUALF SINUM betyder tolv svage synder

og er et synonym for de tolv apostel.

SVADA er overtalelses Gudinde. Hvis Gudinden overtaler dig, hvis du lyder til hendes råd, så er du svag.

Latin:

svadeo, svavi, svasum, mihi svasi, svasor, svasus.

Disse ord har noget at gøre med råd, giver råd, rådgiver.

 

Ordet TUALF står også på Nly 449 Kulistenen sammen med ordet UINTR, som betyder tolv vinter. På Rökstenen står ordet UINTUR med betydning vinter.

Kulistenen som stammer fra år 1009 har følgende indskrift:

TUALF UINTR HAFÞI KRISTINTUMR UIRIT I NURIKI

"tolv vinter havde kristendom været i Norge"

I den femte bånd "Norges Innskrifter med de yngre runer", står på side 270 følgende bemærkning:

"Runeristeren har trolig ikke været en norsk mand, men dansk eller gautsk"

GAUTSK kan udlægges som "hollandsk" = gautr.

Der findes ingen dobbeltvokaler i datidens runeindskrifter TWAALF bliver til TUALF.

Jeg er overbevist, at denne mand kun formulerede indskriften fra Kulistenen. Man brugte andre runeformer og en anden huggeteknik på Kulistenen end på Rökstenen. Nemt kan man konklutere, at ord TUALF stammer fra den samme mand, som formulerede indskriften på Rökstenen. Der ligger kun få år imellem disse to runeindskrifter.

Ord TUALF findes kun på Rökstenen og Kulistenen.

 

SINUM SUNUM fra bjergristning ved Näs i Frösunde tolkes som "sine sønner". Hverken SINUM eller SUNUM er afledt af latin. Det er to pseudolatinske ord.

SUAD TUALF SINUM og KUTA SINUM, begge gang er "synder" den rette tolkning.

På U 323 Sälna-stenen står:  

FURKIFI ONUM SAKAR AUK SUTIR-----------------forgive ham sager og synder

På U 336 Fårø kyrka-stenen står:

GUD FIRI LATI US ORAR SINTIR----------------------Gud forLade os vore synder 

På U 337 Langhammars-stenen står:

GUD FIRI LATI US ORAR SITIR-------------------------Gud forlade os vore synder

På N 12 Holm (Torsnes)-stenen står:

AUK ATLA TIL AFLAS SYNTA---------------------------og Atla til syndsforladelse

 

UMNART og ANART er beslægtet med hinanden.

dansk: omvendt og anderledes

svensk: omvändt och annorlunda

tysk: verändert und anders

I begge ord findes -NART "umNART" og "aNART".

Der findes på svensk: annat og annan, som er beslægtet med umnart og anart.

dansk: bliver du omvendt, er du anderledes,

svensk: blir du omvändt, er du annorlunda

tysk: veränderst du dich, bist du anders

UARIN UMNART UALRAUBU

Varin = Gud omvendt kamprøver (Petrus)

Petrus var med at slå øret af, af en romersk soldat.

 

ÞAT (pronomen) SAKUM (substantiv) ANART (adjektiv)

dansk: denne sag (er) anderledes

svensk: denna sak (er) annorlunda

tysk: diese Sache (ist) anders

Denne lille sætning står for den afslutning af den sidste del af indskriften og for den indledning af den næste del af indskriften.

 

BAÞAR SÆMÆN

Vikinger som falder på valpladsen savnes af familien. Derfor er det bedre de bliver bonde (såmænd) UARIN = Gud har omvendt Petrus. Han opgav kampen og blev såman. Apostlene gik ud i verden og strø UARINs = Guds ord, ligesom såmæn.

latin: sædkorn = semen.

Hos Mattæus kap. 13 vers 3;

hos Markus kap. 4 vers 14 og

hos Lukas kap. 8 vers 5 + 11

kan man læse om disse såmænd.

BADAR sammenlignede man med BADA på Lundestenen.

BADA betyder "begge", men BADAR betyder "bedre".

 

På Öl 54 Lötskyrka-stenen hedder "bedre" BÆTAR

På DR 230 Tryggevælde-stenen hedder "bedre" BATRI

På Hoggräns-stenen hedder "bedre" BIETR

 

ÆU

ÆU er afledt af latin "aut" og "autem" = eller, end, men - tilknytning af modsætning.

ÆU skrives som EU på G 343 Skt Hans gravhellen fra kirkeruin i Visby, Gotland.

EU MIÞAN UARALT UAKIR

dansk: end imens verden vågner

svensk: än medan världen vaknar

tysk: wärend die Welt wacht

 

MISU MANUM

Misu manum er afledt af latin "miser" og "manus"

Miser betyder stakkels, og kan tolkes som savnede (engelsk: missing, tysk: vermissen) Stakkels mænd som falder på valpladsen, savnes af familien. Manus betyder mænd.

På DR 68 Århus(6)-stenen står: MANA = mændene

På DR 217 Sæddinge-stenen står: NURMINUM = nordmændene

På DR 163 Øster Brønderslev-stenen står: MANOM = mennesker

 

De gamle tolkninger viser markante forandringer i teksten, delingen af ordene og tilføjelser af flere bogstaver

UARIN (N)UMNAR (A)T UALRAUBU blev til:------------------------"blev taget som valrov"

BADAR SÆMÆN A UMISUM MANUM blev til: ----------------------"begge på én gang, fra forskellige mænd"

 

ALTUM

Huar fur niu altum

Var for ny alder - beskriver meget træffende hensigten af Jesus virke. Med ham begyndte en ny tidsalder. ALTUM står også på Vg 67 Saleby-stenen med den samme betydning "alder" BAST MID ALTUM = bedst med alder.

 

AN URÞI FIARU

han jorden fare: beretninger om Jesus opstandelse er baggrunden for denne sætning. Til at forklare datidens befolkning historien om opstandelse, brugte man et kendt ordsprog >>af urter fare<<

urt: fællesgermansk for "urt" = afkog, øl bryggeafkog.

Saxos Danmarks Krønike beretter om flere personer, som falder i sådan bryggeafkog.

Mange ville genkende et andet ordsprog >>af huden fare<<

Vistnok havde man sine problemer med at forstå, at man kan kom til livs igen, efter man var begravet. Også var datidens befolkning bange for gengangere.

KUTUM

Kutum betyder skik, tysk: Brauch; engelsk: costum; fransk: coutume;

Kutum er ikke afledt af det franske coutume. Det franske coutume (kutyme) er afledt af latin: consuetudo; consuetum;>>tilvænning, vane, skik, usus, som man plejer at gøre, vaner sig til, er vant til>>

KUTUM er afledt af latin: "pecudum ritu" og "peccatum".

>>på kvægs (syndernes) maner<<.

Vi er Jesus fæ (kvæg) tysk: (Schafe) - vi er synder.

PECU kvæg; PECCATUM synder; RITU ritus ritual, = pecudum ritu

PECCATA MUNDI verdens synder

 

TU

Tu er aflet af latin og betyder "du".

(pers. pronomen, sg. nom 2. person)

 

FIM

Fim er afledt af latin "fimbriae", frynser, kvaster ; tysk: Anhängsel og er et substantiv. Et lille organisk legme med fimbrebevægelse (sædfim).

Dermed er FIM en betegnelse af et lille barn, efterkommer, dreng, den lille.

Fim har ikke noget at gøre med tal 5 (fem).

Indskriften taler om 4 brødre og ikke om 20 konge.

 

Man delte teksten i flere tilfælde på den forkerte måde.

Med tilføjelse eller forandring af enkelte bogstaver kan man forandre ordlyd og kontekst af indskriften meget radikal.

På sådan en måde kan man alle slags tekster forme efter éns ejen ønske.

 

Erik Brate skrev i bogen "Sveriges Runinskrifter, 1928, på side 27/ 28 følgende bemærkning:

"Runorna stå mellan jämlöpande linjer, såsom sedan är i dena tids runinskrifter, skiljetecken för att skilja orden åt saknas, varigenom tydningen mycket försvårear, liksom ock genom att ristaren nöjer sig med en runa, då man väntar två på varandra följande, även då ena runan skulle sluta ett ord och den andra börja det följande".

Sophus Bugge skrev i Antiqvarisk tidskrift/ femte delen, på side 2:

Hindringer lægges os også i vejen derved, at en bogstav aldrig er skrevet to gange i træk; endog hvor der står to ord sammen, af hvilke det andet begynder med samme lyd som den, hvormed det föste slutter,---

 

Desværre er disse bemærkninger helt forkert.

 

Kun ved navnene RADULFSUNIR og RUKULFSUNIR mangler en rune, næmlig runen S.

Ved navnet HARUDSSUNIR er 2 runer S ristet og ved navnet BIRNAR brugte man den genitiv endelese -AR.

Ellers mangler der ingen runer i hele teksten.

 

Kun med den sande gengivelse af teksten kan man finde frem til den sande betydning af konteksten.

 

STILIR FLUTNA

stille floden (vandet = Genesaret søen)

Jesus var kendt for at stille floden.

 

På islandsk betyder stilla "behersker" (pl.)

At tolke STILIR som behersker (pl.) er aldeles forkert og passer ikke ind i sætningens kontekst.

Der er tale om én person - hin ÞurmuÞi  "den thormodige".

 

Ordet flutna står som flutu på Sö 174 Aspö kyrka-stenen

[ub]lubR * lit * kira : kuml : ----------------------------- Oplaub lod gøre kuml,

likhus auk bru *     ------------------------------------------lighuset og broen

at sun sin : biurn :   ----------------------------------------efter sin søn Bjørn

uaR trebin : a : kut:lanti : -------------------------------(han) var dræbt på Gotland

Þy : lit : fiur * sit :--------------------------------------------du lod dit (liv) for

fluÞu kankiR :   -----------------------------------------------flodens gangere (sørøverne)

ÞaiR uiÞ uik[ual]---------------------------------------------de ved vikval (vikingekampen)

uiltu iki halta----------------------------------------------------ville ikke holde (stoppe)

 

SITIR NU KARURA

Sidder nu ganske rolig  (oldvestnordisk: "sitja")

tysk: sitzt nu ganz ruhig - d.v.s. havet er stille og rolig

Så kan man læse det om Jesus i Det Nye Testamente.

Sophus Bugge tænker på muligheden, at "warur" betyder hvilestedet. Han støtter sine tanker på den gotiske "unwerjan": vredes og oldnorsk: "ûværi: uro ûvært er meri: uro formere sig.

 

SKATI MARIKA

SKATI betyder skatte. Jesus betragter os som hans rigdom.

MARIKA er en blanding af oldnorsk: "meri": formere og latin "marito" samle sammen, føje sammen, forene. Han vil os samle i sit rige.

I det islandsk sprog findes ord "meira" med betydning "mere/ flere".

Marika, meri, marito, mæiri og meira udtrykker den samme betydning

>>blive mere<< formere. På tysk: vermehren.

På U 225 Bällsta-stenen står:

MUNU IKI MIRKI MAIRI UIRDA--------------------------------skal ikke mærke blive mere

 

RAIÞ og HRAIÞ

Raid og Hraid findes 4 gange i indskriften, sammen med forskellige substantiver, og i alle tilfælde betyder det "rette" tysk: richtige

 

HRAIÞ MARAR

"rette havet" (tysk: das richtige Meer)

Hos Markus kap. 4 vers 39 + 41,

hos Lukas kap. 8 vers 22 - 26

kan man læse om dette rette hav.

Pa gotisk hedder det marein, på latin hedder mare.

På Eggjastenen hedder det mar.

 

RAIÞ IAURIKR

"rette Jauringer" tysk: richtige Jauringer.

En Jauringer er én, man kan stole på.

I den gamle tolkning blev RAIÞ IAURIKR tilføjede med to Þ og ud af IAU lavede man io - og svupti blev dette til ÞioÞrikr = Theodrik red.

IAURSALIR fra Timans-stenen ville efter sådan et forkert tolkningssystem blive til ÞioÞsal.  Men IAURSALIR betyder Jerusalem

og IAURIKR betyder Jerusalemer. Jesus kommer fra Jerusalem.

I Norge bruges ordene IORSALABORG for Jerusalem, og IORSALAMAN og IORSALAFARI for en person som var i Jerusalem.

 

HRAIÞULFR

Hraidulfr er et mandsnavn som betyder "rette Ulv"; tysk: richtige Wolf.

I sammenhæng med navnet Hraidulv bliver det rigtig synligt, at raid ikke kan betyde "ride".; tysk: reiten.

Den riddende ulv - tysk: der reitende Wolf - lyder total forkert.

En ulv ridder ikke, men man kan ride på ulven.

Ordet "ride" blev skrevet i Snorre-Edda >>Hyrrokkin<<:

"hon kom ok reid vargi og hafdi hoggorm at taumum = hun kom og rider ulven og havde hugormen om tommelfinger

I det islandske Skaldekapermål står: "at hestar væru til reidu" = at heste være til at ride.

Også her skrives reid med "e".  

 

HRAIÞ KUTUM

rette skik, brug, maner, måde, vis, ritus, kutyme, vane.

tysk: richtige Brauch, Weise, Manier, Gewohnheit,

Runologer henviser gerne til det islandske sprog; men så burde de læse hele ordbogen.

Reidmadur, reidmenneska, reidbuxur, og reidföt har at gøre med "ridde", som er det samme som REID fra Snorre-Edda HYRROKKIN.

Réttmätur, réttmätti, réttlatur, réttsynn og réttur har at gøre med "rette", som er det samme som RAID.

 

RAIÞ står også på Öl 1 Karlevi-stenen:

MUNAT RAIÞ UIÞUR RAÞA RUKSTARKR I TANMARKU

skal den rette Gud råde slagstærk i Danmark

soll der richtige Gott schlagstark herschen i Dänemark

 

MIR

MIR findes 3 gange i indskriften.

MIR HRAIÞ KUTUM

AUK TU MIR AN UB SAKAR

NUK MINI MIR ALU SAK

På flere svenske runesten står ordet MIR med betydning "med".

På Landeeryd-stenen, Östegötland står:

TRAK ÞANAR UAR MIR KNUTI------------------------denne dreng var med Knud

På Kalve-stenen, Östergötland står:

SA FIAL AUSTR MIR AIUISL-----------------------------han faldt østerud med Øjvisl

HUAR IRT

"var hird", (hyrde)

i mange runeindskrifter fra Sverige og Danmark mangler runen "H" foran forskellige ord. AN = han; ATI = hade (havde);

I indskriften på DR 107 Egå-stenen findes samme ord hird = hyrde, skrevet uden "h".

DANS UAS LANTIRDI KITILS------------------------------------som var Ketils landhyrde

 

En ny kong kom til Sjælland. Det kan kun være Harald Blåtand.

"HARALÞ IS SÆR UAN TANMARK ALA--------------------Harald især van hele Danmark

Sådan står det på den store Jellingsten.

Fyn og Sjælland var under svensk herskab.

Runestenene fra Gørlev, Glavendrup og Tryggevælde viser svensk indflydelse.

 

KURA og KURUM

Kura og kurum er adjektiver, som passer til tre forskellige substantiver = UINTUR, NABNUM og BRUÞRUM.

FIA KURA UINTUR----------------------------------------fire sørgerlige vinter

AT FIA KURUM NABNUM------------------------------at fire omsørgsfulde steder

BURNIR FIA KURUM BRUÞRUM--------------------fødte fire omsørgsfulde brødre

 

Ordet BURNIR findes også på Sö 54 Bjudby-stenen:

UARA ALIR UIKIKS SUNIR LATBURNIR MAN

var alle vikings sønner, landfødte mænd

 

Brødrenes navne er: Valk, Raidulv, Haisl og Gunmund

KURA og KURUM er afledt af latin "cura" og "curo"

>>omhu, omsorg, bekymring, drager omsorg, sørger for, interesserer sig<<

 

SKIALTI UB FATLAÞR

Saxo Grammaticus brugte ord Skialde for digter og sanger

Olafur Thordarson er den HVIÞASKALÞ = hvita skalden = hvide digter

På DR 202 Rønninge-stenen sår RAUÞUM SKIALTA = røde digter

På G 156 Gothemskyrka-stenen står: SKIALTAR (gen.) = digter.

På Vg 219 Tibro kyrka-stenen står: SKIALÞ = digter.

Også på norske runesten står skialde og skalde med betydning digter.

SKIALTI på Rökstenen er et verbum og betyder "beder og kalder".

Når man beder om forladelse bruger man digte (bønner).

På norsk betyder forladelse forlatning

På svensk betyder forladelse förlåtelse.

I fadervor står forlad os vor skyld.

Fadervor er en bøn og en digt.
Når man beder Fadervor, så skialti man om forladelse

Man beder om forladelse.

PÅ U 323 Sälna-stenen står FIRIKIFI = forgive

På U336 Fårø- og U 337 Langhammars-stenen står: FIRI LATI = forlade

PÅ N 12 Holm-stenen står: AFLAS, i vanlig norrøn sprogform = aflats = forladelse

I ulfilas gotiske bibeloversættelse står i Markus kap. 2, vers 5:

BARNILO, AFLETANÞA ÞUS FRAWAURHTEIS ÞEINOS

"Søn, dine synder forlades dig"

I middelalder Tyskland, 1400-tallet, solgte man den ABLASS.

Ablass betyder syndsforladelse.

FATLAÞR, AFLATS, AFLET og ABLASS betyder "forladelse"(substantiv).

FATLAÞR er et substantiv.

'

HUAR HISTR

I de gamle tolkninger mente man, at HISTR betyder hest.

Men HISTR har ikke noget at gøre med hest.

Baggrunden for HISTR er hist og pist; han løber hin og her; han er ustad.

islandks: i hasti, i skydi, mikill fltir, hastur,

Når der står HUAR HISTR, så var personen i hast.

Hast, Eile, urgent, hâte beskriver det rette betydning.

Hest hedder på oldislandsk hestur og hestar, på svensk: häst.

I den Skånske Lov, kap. 142 hedder det hæst.

På tysk hedder det Pferd. Hingst og Hengst er kendt fra 800-tallet.

At der findes en varga (ulv) i den islandske saga (valkyrija Gunn), er ingen bevis for at HISTR betyder hest.

HYRROKKIN sat også på en ulv og ikke på en hest.

I den islandske saga findes hverken en henvisning til Rökstenen eller en henvisning til ordet histr.

Hos Saxo findes en beskrivelse af en skat og en drag, men selv med Saxos geografiske beskrivelse af halvøen Krim i Sorte Hav, er der ingen bevis, at skatten eller dragen har eksisteret.

TUAR og HUAR

Runeristeren har lavet nogle små ristefejl i Rökstenens runeindskrift.

Første rune i ordet TUAR burde være runen H = HUAR = var.

HUAR findes 4 gange i indskriften: 

UARIN HUAR DAR

HUAR FUR NIU ALTUM

HUAR HISTR

HUAR IRT - her mangler runen H foran ordet IRT = HIRT = hyrde

 

SI og IS

Også her lavede runeristeren en ristefejl, SI står for IS = er, som findes to gange i indskriften, sammen med navnet KUNAR = Gunnar og sammen med verbet BURIN = født (datid). 

IS findes i sætningerne:

UILIN IS ÞAT = viljen er det

og UILIN IS ÞAT NIT = viljen er det ikke;  

 

TUALF og NIT er låneord fra det hollandske sprog.

 

ÞUR SIBI UIA 

"Thor slægt vie"

Manden som formulerede teksten til indskriften på Rökstenen var en høj uddannet person, med kendskab til flere sprog og viden om Det Nye Testamente. Han var underrettet om historiske begivenheder på Sjælland og Hedeby fra 943 til 983, og han kendte til slægtet Ingolding. Måske var han selv medlem af familien Ingolding.

SIBI betyder slægt, efterkommer; tysk: Sibbe, Nachkommen; engelsk: sibling.

På latin hedder "sig" (sg.) i dativ SIBI.

Navnet SIBI findes i flere runeindskrifter og blev rigtig tolket som "efterkommer".

 

UARI UL

"bevare alt".

Også her har runeristeren lavet en lille ristefejl.

Runen U i UL burde ristes som A = AL = alt.

 

NI RUÞI

"ej rydde" (runerne)

På toppen af Rökstenen befinder sig tre runekors; og på bagsidens øverste flade befinder sig også tre runekors. Sammen med disse runekors befinder sig flere enkelte runer.

Det første runekors på toppen står for S og I og indeholder runer B og I, som danner sammenlagt SIBI.

Det andet runekors på toppen står for U og I og indeholder runen A, som danner sammenlagt UIA.

Det tredje runekors på toppen står for U og A og indeholder runerne R og I, som danner sammenlagt UARI.

Det første runekors på bagsidens øverste flade står for U og L, som danner UL

Det andet runekors på bagsidens øverste flade står for N og I, som danner NI

Det tredje runekors på bagsidens øverste flade står for R og U og indeholder runerne D og I, som danner sammenlagt RUDI.

 

NI er afledt af latin nihil= intet, ej, aldrig, ikke; tysk "nie".

Ordet NI er kendt fra østgoternes tid og biskop Ulfilas Bibeloversættelse.

På Eggjastenen står:

NI S SOLU SOT UK------------------------------------------ej ses solens sod og

NI SAKSE STAIN SKORIN--------------------------------ej jernet skærer stenen

NI VITI MAR NAKDAN IS NDRINR---------------------ej vide havet nedrinder i nakken

NI VILTIR MANR LAGIS------------------------------------ej ville mænd være afskåret af livet

 

På Sö 311 Vid Gamla Turingevägen-stenen står:

HULFASTR LIT BRAUT RUÞIA-------------------------------------Holmfast lod vejen rydde

 

RUÞI og RUÞIA ryddja, rydia, rödja, rydde; tysk: roden, räumen.

 

Historiske navne og steder:

Gunne fra Gørlevstenen er identisk med Gunnar fra Rökstenen.

Odinkar fra Gørlevstenen er identisk med Odinkar fra Hedeby(4)stenen.

 

Gørlevstenen er fra 925 - 945: 

ÞIAUÞUI RISÞI STIN ÞÆNSI---------------------Gudvi rejste denne sten

AFT UÞINKAUR----------------------------------------efter Odinkar

FUDARK HNIAS TBMLR----------------------------fudark

NI UTU A(l) KUMS-------------------------------------ej ud af mindesmærke

IAK SATA RUNA RAT--------------------------------jeg satte runerne ret

KUNI ARMUTR KRU(bxxxxxx)--------------------Gunnes armod gru(b ham ned)

 

Hedeby(4)-stenen er fra 943:

ÆSFRIÞR KARÞI KUBL ÞAUSI------------------Asfrid gjorde dette mindesmærke

TUTIR UÞINKAURS------------------------------------Odinkars datter

AFT SIKTRIUK KUNUK ------------------------------efter kong Sigtryk

SUN SIN AUK KNUBA--------------------------------sin og Gnupas søn

KURMR RAIST RUN(ar)-------------------------------Gorm ristede runer

 

Odinkar var Asfrids fader

Gudvi var Asfrids moder

Asfrid var Gnupas kone

Kong Gnupa var søn af den svenske konge Olaf som herskede i Hedeby fra 900-tallet.

Kong Sigtryk blev dræbt af kong Hardegon.

Gorm den gamle var søn af kong Hardegon

Dokumenter fra Nordtyskland fortæller om historien

 

Gorm fra Hedeby(4)-stenen har ikke noget at gøre med Gorm fra Jelling.

Der findes flere Gorm på runesten i tiden fra 943 til 1000-tallet.

 

Først med kong Sven Tveskæg kom Hedeby under dansk herskab i 983.

Runeindskriften på Rökstenen er et litterært >>optimum maksimum<<