Skåne (1)-B:

                                             LAÞU LAUKAR GAKAR ALU





Man kaldte disse 4 ord "magiske formelord"

Til at forstå betydningen af disse 4 ord, er det nødvendig, at kende alle runeindskrifter, de indeholder disse ord.

 

 


IK 149,1 Skåne (1)-B: LAÞU LAUKAR GAKAR ALU

IK 58  Fyn-C:  HORAR, LAÞU AADUAAALIIU ALU

IK 42  Darum(1)-B: LAÞU FROHILA

IK 83  Højstrup-C: LAÞU

IK 135 Ølst-C brakteat: HAG ALU

IK 166 Skrydstrup-B: LAUKAR ALU

IK 26   Börringe-C:   LAUKAR TANTULU(s) AL(u)

IK 8  Års-C: LAUKAR

L(au)KAR  Sjælland, Maglemose, Hammenhög, Lynge Gyde, Danmark 

IK 105 Lellinge-B: SALUS ALU

IK 43  Darum(5)-C: NIUJIL ALU

IK 591 Uppåkra: SIMA ÞINA ALU

IK 101 Faxe F O S LAU:

DR DK Fyn16 Vimose spænde: LAÞAGAS ALU ASAUVIJA

ALU Heide, Slangerup, Kläggeröd, Bjørnerup, Elsgesem, Djupbrunns, Hüfingen, Körlin: 

DR DK Sj21 Værløse: ALU GOÞ

N KJ 58 Årstad-stenen: HIVIGAR SAR ALU

N KJ 37 Flöksand-kniven: LINA LAUKAR

Sm 145 Ukna gravhellen: GAK EI FRA STAT

DR DK Sk80 Hällestad-stenen(1): KURMS TUKA KIKU NISTIR

N 170 Vinje Kirke(1): OK UILDI ÆIGI GAGA

DR DK Sj67 Nydam-økseskaft: VAGAGASTIR ALU UHGUSIKIJAR AIÞALATAR

DR DK SK69 Lindholm: EK ERILAR SAVILAGAR HATEKA ARN ARN ARMUT ALU

U 719 Folsberga-stenen: KRISTR LATI KUMA AT TUMA I LUS UK BARATISI

Islandsk manuskript fra 1700-tallet: LÁTTU REKA REYÞUR

G 201 Atlingbo kyrka-stenen: LAÞ BIÞIA FYRIR HANS SIAL 

 

Alle ord har en grammatisk betydning.

En omskrivelse som magiske formelord er kun et alibi for uvidenhed.

Også for 2000 år siden talte man et sprog, bygget på logik.

Man mente LAÞU betyder indbydelse, invitation, Einladung og kalde det et besværvelsesord.

På gotisk hedder indbydelse "ladodu".

Man henviste til indskriften på Trollhättan-A brakteaten.

Man tolkede Trollhättan-inskriften som tavo ladodu - berede indbydelse.

Men ved nærmere undersøgelse kan ses, at indskriften på Trollhättan -A brakteaten blev læst, delt og tolket forkert.

Den næstsidste rune blev læst som runen D, men er i stedet for runen M.

Indskriften burde deles således: TAVOLA DOMU og er afledt af latin "tabula domus" og betyder "tavlens hus" , "toflor sal".

Mon ikke "tavle" er det rette navn for brakteaten.

 

  

   





                                                 Trollhättan - brakteat                                   

I Vølvens spådom står følgende tekst:

dar muno eptir-------------------der skal igen

undrsamligar----------------------underfulde

gullnar toflor-----------------------gyldne tavler

i grasi finnaz-----------------------i græsset findes

dærs i årdaga---------------------de i urtiden

átter hofdo--------------------------ætter havde

 

Den unge mand på Trollhättan brakteaten har sådan gylden tavle i hånden.

Også på Esrom-brakteaten holder sønnen en gylden tavle i hånden.

 

 

                                            Esrom-brakteat 

Hvad betyder LAÞU?

LAÞU ender på vokal-U.

Der findes ikke mange substantiver, de ender på vokal -U,

men der findes mange verber, de ender på vokal -U.

SATU - SAUTU - LITU - RISU - RISÞU - RAISTU - KARÞU - KIARÞU - KIAURÞU - VARITU - TRUKNAÞU - URÞU - FLU - KIKU - HIU - HIAU - GIBU - HAÞU - FIARU - FAHIÞU - TREBINU - LÅTTU.

 

LAÞU er et verbum

LAÞU er et trasitiv verbum

LAÞU er en opfordring - man skal føle sig foranlediget - at tillade noget.

Ladning er et substativ - det tilhørende verbum hedder lade.

Ladning, lade og tillade hører etymologisk til den samme ordstamme.

 

Verbet "laden" hedder på:

gotisk: LAÞON

oldisl: LAÞA

oldengl: LADIAN

oldfris: LADIA

oldsv: LADIAN

dansk: LADE

svensk: LÅTA

tysk: LADEN

englisk: INVITE

 

Verbet "lassen" hedder på:

gotisk: LETAN,

oldisl: LATA,

oldengl: LATAN

oldfris: LETA

fornsvensk: LATI

svensk: LÅTA.

dansk: LADE

tysk: LASSEN

engelsk: LET

 

Verbet "zulassen" hedder på:

svensk: TILLÅTA

norsk: TILLATA

dansk: TILLADE

tysk: ZULASSEN

engelsk: ADMIT

 

LAD,  LATI, LÅTTU, LIT,  LITU og LAÞU stammer fra det samme ord:

tysk: lassen; dansk: lade; svensk: låta; engelsk: let,.

 

LAÞ står på G 201 Atlingbo kyrka-stenen:

LAÞ BIÞIA FYRIR HANS SIAL

dansk: lad bede for hans sjæl

svensk: låt bedja för hans själ

tysk: lass für seine Seele beten

engelsk: let pray for his soul

LAÞ er imperativ af lade

 

LATI står på Folgsberga-stenen:

KRISTR LATI KUMA AT TUMA I LUS UK BARATISI

dansk: Krist, lad komme Tumas sjæl i lys og paradis

svensk: Krist, lät komma Tumas själ i lys och paradis

tysk: lass Tumas Seele in Licht und Paradis kommen

engelsk: let come Tumas soul in light and paradise

LATI er imperativ af lade

 

LÅTTU står i et islandsk manuskript fra 1700-tallet:

LÅTTU REKA REYÞUR

lad række havdyr

(lät en val driva i land)

Historien fortæller, at dagen efter fandt man en meget stor hval på stranden >til stor nytte af mange sultne mennesker<

LÅTTU er imperativ af lade

 

LIT står på Bodilsker (5) stenen:

ASBURN LIT RITA STAIN IFTIR BUTIR ÞU KUNU SINA

Esbjørn lod rejse stenen efter Butir, du hans kone

LIT er datid af lade

 

LITU står på Svinnegarnskyrka-stenen:

LITU RAISA STAINA ÞISA ALA

dansk: lod rejse alle disse sten

svensk: läto resa alla dessa sten

tysk: liess alle diese Steine aufrichten

engelsk: let raise all this stones

LITU er datid af lade

 

LAÞU står på Skåne(1) -B brakteat og er imperativ og betyder:

dansk: lad

svensk: låt

norsk: latt

tysk: lass

engelsk: let

                                             LAUKAR

Skrydstrup-B brakteat:

Man mente, LAUKAR betyder løg, lauk, lauki, laukr eller laukum og kunne være et genitiv af LAUK.

Ikke alle ord de ender på -AR står i genitiv.

KUNAR betyder Gunnar (nominativ)

RUNAR betyder runer (plural)

ÞISAR betyder disse (plural)

TRIKIAR betyder drenge (plural)

Kun hvis et ord med endelse -AR findes i sammenhæng med et navn eller objet, kan det være genitiv.

Lille Jelling-stenen: DANMARKAR BUT = Danmarks bud

Ramsunde-indskrift: SUKRUDAR BUNTA = Sugrods husbond

Lunda-stenen: BIARNAR SUNAR = Bjarnes sønner

(endelse -AR i SUNAR er en flertalsbetegnelse)

Källstrop-stenen: DURDAR SUN = Thords søn

 

Man henviste til ord LAUKI og LAUKR

LAUKI står i Eddasagaen

LAUKR blev brugt i det olddanske sprog.

 

Også LAUK og LUK blev brugt som efterled i oldsvenske navne

KUÞLAUK = Gudløg står på Täby-stenen

KISLAUK = Gisløg står på Aspä-stenen

KINLAUK = Ginløg står på Assur-stenen

HULMLAUK = Holmløg står på Svinnegarns-stenen

KUNLUK = Gunnløg

 

Nogle navne blev skrevet i genitivform:

HULMLAUKAR, UTRLAUKAR.

 

LAUKI - LAUKR - LAUKI - LUK betyder:

dansk: løg

svensk: lök

russisk: luk

hollandsk: look

tysk: Lauch

engelsk: onion

fransk: ail

spansk: ajo

italiensk: agilo

latin: allium

 

Fra gamle tider har man kendt den gode virkning af løg

Løg blev brugt til "helbredelse" af sygdomme

Løg giver ved flittig indtagelse et godt helbred,

men det er også den eneste forbindelse som løg og helbredelse har med hinanden

 

LAUKAR betyder "helbredelse"

 

Lydværd af runen L er LAUK = løg

Begrebsværd af runen L er LAUKAR = helbredelse

 

Ordet LAUKAR med betydning "helbredelse" brugtes kun i urnordisk tid.

 

                                                GAKAR

Gakar blev betegnet som "gøg".

 

De første to ord af Skåne (1)-B indskriftens LAÞU LAUKAR betyder

"lad helbredelse"

og er et verbum (imperativ) og et substantiv.

Efter de grammatiske regler burde det efterfølgende GAKAR igen være et verbum (infinitiv).

 

GAKAR er ikke så vanskeligt at tolke.

Navnet England blev skrevet i flere runeindskrifter som IKLATI.

Lægger man denne skriveregel GAKAR til grunde, så får man et "gangaR". Og sådan er det nemt at genkende GAKAR som verbum "gå".

 

Der findes i flere velkendte runeindskrifter med ordet "gå".

 

                             I N 170 Vinje Kirke (1) indskrift står:

OK UILDI ÆIGI GAGA---------------"og ville ikke gå"

ÆIGI og GAGA er ristet med stunget K runer og skreves på norrøn: gangaR

GAGA er infinitiv af gangaR = gå

                                       På N B 149 Bryggen står:

GYA SÆHIR ATÞU KAKHÆIM---------------"Gyde siger at du gå hjem"

Mellem ATDU og KAKHÆIM mangler skilletegn.

Også i andre runeindskrifter mangler skilletegn, som førte til misforståelser og mistolkninger. Sml. DR 378 Bodilsker 5 stenen, der mangler skilletegn mellem RITA og STAIN, STAIN og IFTIR, BUTIR og DU.

KAK er imperativ af gangaR = gå

                                  På DR 295 Hällestad-stenen (1) står:

KURMS TUKA KIKU NISTIR----------------Gorms Toke gik nærmest

Toke kæmpede tætest ved fjenden)

KIKU er datid af gangaR = gå

                              På Sm 145 Ukna gravhellen står:

GAK EI FRA STAT-------------------------gå ej fra stedet

GAK er imperativ af gangaR = gå

 

GAKAR, GAGA, KAK, KIKU og GAK stammer fra det samme verbum: 

dansk: gå, gik, gået

svensk: gå, gick, gått

tysk: gehen, ging, gegangen

gotisk: gaggan, gageigan, gagjan

oldisl: gingr, ganga, gekk, ganganda

oldfr: gonga, geng, ging

oldhtysk: gangen, geng, geh

krimgotisk: geen

englisk: go, went, gone

                                                            ALU

Hvad betyder ALU?

 

Marstander mente, at ALU er uden "sproglige betydning"

Gerd Høst Heyerdal kaldte ALU et "trylleord"

Sophus Bugge tolkede ALU som "værn, helligdom"

Grienberger tolkede ALU som "gedeihen"

Von Friesen tolkede ALU som "tilvækst"

Wolfgang Krause tolkede ALU som "Zauber"

Klaus Dübel/ Karl Hauck tolker ALU som "værneord" og "magisk formelord"

Anders Bæksted kaldte ALU "øl"

Maria Stoklund mente, at ALU er et verbum med betydning "vie, kæmpe".

 

Elmer H. Antonsen skrev i: "Den Fråuhmittelalterlichen Studien" , Band 18, følgende artikel: "Die Darstellung des heidnischen Altars auf gotländischen Bildsteinen und der Runenstein von Elsgesem".

Han skrev, at ALU ikke kan hedde "Zaubermittel", men han tro, at ALU betegner den egentlige tilstand af en ekstase.

Han er på den rette vej, men her mangler et spørgsmål: "Hvad er den egentlige grund for en ekstase"?

Gennem indtagelse af berusende drikkelse opnår man tilstanden af en ekstase.

Med denne tilstand vil man være "nær" sin Gud.

 

Polomés betegner urgermansk alud/ øl som afledt af ALU.

 

Erik Moltke skrev:

ALU, hvis egentlige betydning man ikke kender skulle leve i dag og havde fulgt en naturlig lydudvikling, ville det hedde "øl"-

Her må man give Erik Moltke ret i.

Ord ALU blev til ord ØL

 

Christine Fello, Nottingham beskrev i Skalk, 1975, nr. 6, den lange vej af ordet ALU - EALU - ALE - ØL

 

Læser man alle runeindskrifter igennem, de indeholder ordet ALU, så finder man hurtigt ud af, at ALU rolig kan kaldes et ord med en "grammatisk betydning".

Når et ord bliver brugt i sådan en variation, kan man ikke længere tale om et værneord eller magisk trylleord.

Let kan man analysere, at ALU hverken er et substantiv, pronomen eller verbum.

Fra to muligheden kan man gå ud fra: adverbium eller adjektiv.

For at ALU kunne være et adjektiv burde det står på et andet sted i sætningerne.

Som adverbium får ALU den rigtige grammatiske betegnelse.

 

ALU betyder i urnordisk tid "nær"

 

 

 

LAÞU er et verbum i imperativ og betyder lad

LAUKAR er et substantiv og betyder helbredelse

GAKAR er et verbum i infinitiv og betyder

ALU er et adverbium og betyder nær

 

LAÞU LAUKAR GAKAR ALU----------lad helbredelse gå nær 

 

                                     DR BR 63 Börringe-C brakteaten

 

LAUKAR TANTULU(s) AL(u)----------------helbredelse en lille smule nær

TANTULU(s) (adj. dim.) = "en lille smule" er afledt af latin.