GR 76 Narsaq (1)

På en fyrrepind, fundet 1953 i bygden Narsaq, Grønland, firsidet tilglattet undtagen det ene ende, hvor en stor knastbule og rå sider afslutter pinden, befinder sig en runeindskrift fra 1000-tallet, Erik den Rødes tid.

På pinden befinder sig også runefudarken, derfor burde det ikke være nogen vanskelighed at tolke indskriften korrekt. Kunne man gå ud fra, men vi vil se.

Bemærkelsesværdig er, at der findes ingen s rune i hele indskriften.

  

Runeindskriften på den første side lyder således:

o : Ra : Ra : Ra : iR : oRa : Rat x bibrau : haitir : mar : Ru : iR : Ritr : o : blanli

O ra ra ra ir ora rat  Bibrau hedder mø ru ir ritr

Bibrau er et kvindenavn, hun bliver betegnet som mø.

 

Runeindskriften på den anden side lyder således:

ont    fuÞorkhniastbmlRy

 

Runeindskriften på den tredje side  måske indholder binderuner a/k, et kunne læses som a/l; mellem binderunerne befinder sig flere punkter som skilletegn, også står i begyndelse til venstre aaal og i midten aaaaa.

 

På den fjerde side befinder sig runelignende tegn.  

Men nu kommer den store overraskelse.

Runologer er ret opfindsom, når de står for et problem.

Runeindskriften fra GR 76 Narsaq er den eneste runeindskrift fra Grønland, hvor R runen er brugt. Men det modsiger på ingen måde, at indskriften skal læses således:

x o Ra Ra Ra iR oRa Rat bibrau haitir mar Ru iR Ritr o blanli ont.

 

Hvordan kan så Erik Moltke finder på, at læse indskriften sådan:

x o sa sa sa is osa sat bibrau haitir mar su is sitr o blan---- og at tolke:

på havet, havet, havet

er asernes lurested.

Bibrau hedder den mø, 

som sidder på den blå

 

Efterfølgende er indskriftens beskrivelse i RUN-Data.

Tre runeindskrifter som eksempel for runen s og runen                                         

                                          

                                 Öl 150 Köpings kyrka-stenen

 

uk ÞaiR bruÞr litu reisa stein eftiR skyka

 

Runeindskriften indeholder 3 s runer og 2 R runer

                                                Ög 136 Rökstenen

 

fta huar histR si ku

kunukaR tuaiR tikiR sua

 

Bare i denne lille del af runeindskriften befinder sig 3 s runer og 4 R runer

                                           Ög 8 Kälvestenen

 

stikuR kardi kubl Þau

aft auint sunu sin sa fial austr

miR aiuisl i uikikR fadi auk rimulfR

 

Runeindskriften indeholder 6 s runer og 4 R runer.

Efter flere henvendelser til Prof. Henrik Williams, Stockholm, fik jeg følgende svar fra Magnus Källström:

Runen på træpinden har den samme form som den gammle R-rune, men jeg er overbevist, at den er brugt som s rune. Hvis du læser den som s, så giver indskriften en mening, men ikke, hvis du læser den som R rune. Jeg tænker det er nok bevis for læsningen s

 

Magnus Källström fik følgende svar tilbage:

Kære Magnus,

mange tak, at du tilstå, at denne rune har den samme form som den gamle R-rune. Det betyder, runeindskriften GR 76 Narsaq (1) har en forkert beskrivelse i RUN-Data og det burde korrigeres hurtigst mulig.

Du kan læse denne rune som s rune, så længe du ønske, men denne rune i GR 76 Narsaq inskriften er den R rune.

At læse en rune anderledes end den er, bare at få en mening ud af indskriften, gøres kun af amatører.

Mange hilsen til dig og amatøren Henrik Williams.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

 

Selvfølgelig kunne man læse indskriften med R runen:

Ra Ra Ra iR oRa Rat-------------------------------ro ro ro, hun bede ret 

bibrau haitir mar-----------------------------------------Bibrau hedder møen

Ru iR Ritr-------------------------------------------------Roer ristede

 

Ra kan være et substativ  "ro"

iR kan være pronomen han. (sml. IR ATI = han havde)

oRa kan være latin for "bede" (sml: ora et labora = bede og arbejde)

Rat kan være adverbium "ret"

Ru + iR kunne danne navnet af personen som ristede runerne = Roer

Ritr kan være verbum i datid = ristede.

 

Man kan læse en mening ud af indskriften, også når man læser R runen som R runen.