DR 209 Glavendrup-stenen side A

Glavendrup-stenen står på en gravhøj.

Hele mindesmærke er opbygget som en skibssætning.

Indskriften fortæller om tabet af mange mennesker.

 

RAKNHILTR SATI STAIN ÞÆNSI---------------------Ragnhild satte denne sten

AUFT ALA SAULUA KUÞA------------------------------efter alle gode sjæle (plural)

UIA UD S HAIDUIAR ÞAN ÞIAKN---------------------vej ud s---har det godt drenge

ALA SUNIR KARDU KUBL ÞAUSI--------------------alle sønner gjorde dette kubl

AFT FAÞUR SIN----------------------------------------------efter deres fader

AUK HANS KUNA AUFT UAR SIN--------------------og hans kone efter sin mand

IN SUTI RAIST RUNAR ÞASI----------------------------en Suti ristede disse runer

AFT TRUTIN SIN----------------------------------------------efter sin herren

ÞUR VIKI ÞASI RUNAR------------------------------------Thor vie disse runer

AT RITA SA UARÞI-------------------------------------------det ristede bevare

IS STAIN ÞANSI-----------------------------------------------i denne sten

AILTI IÞA----------------------------------------------------------aldrig mindesmærke

AFT ÆNÆN TRAKI-------------------------------------------(bruges) efter andre drenge

Hvis dem så være, at ordet ALA i Glavendrup-indskriften er et mandsnavn,

så ville Sote have ristet den omvendte genitiv ordstilling: SUNIR ALAS,

fordi Sote ristede den omvendte genitiv ordstilling også i to andre runeindskrifter:

DR 230 Tryggevælde-indskrift:

SUSTIR ULFS --søster Ulvs

SUN NAIRBIS---søn Nærbis

DR 202 Rønninge-indskrift:

SUN ASKAUS----søn Askaus

Det er beviset for, at ordet ALA i Glavendrup-indskriften er et adjektiv med betydning "alle".

Ordet ALA betegnes som akkusativ, det er grammatisk korrekt, men det beviser ikke, at ALA er et mandsnavn. Også som adjektiv står ordet ALA i akkusativ styret af den foregående præposition AUFT = efter.

 

At der findes mandsnavne ALI og ALA i svenske runeindskrifter (Ög 22, Vg 75, U 203, U 867, Ög 177 og U 194) er heller ikke beviset for, at ALA fra Glavendrup-indskriften er et mandsnavn. Alle disse navne står i begyndelse af sætningerne. Ligesom navnet RAKNHILTR på Glavendrup- og Tryggevældestenen.

 

Der findes mange runeindskrifter med ordet ALA, som betyder "alle" som er et adjektiv:

DR 42 Store Jellingsten:

SA HARALD ISSÆR UAN ÞANMARK ALA-------den Harald især van Danmark hel

U 778 Svinngarns-stenen:

LITU RAISA STAINA ÞISA ALA-------------------------lod rejse alle disse sten 

Vg 13 Västerås-stenen:

FULKUIÞR RAISTI STAINA ÞASI ALA----------------Folkvid rejste alle disse sten 

 DR 379 Ny Larsker-stenen:

TRUKNAÞI HAN UTI MEÞ ALA SKIBARA-------druknede han ude med alle skipper

På U 349 Odenslunda står:

HON FURS UTI MIÞ ALA SKIBIN----------------------han for ud med alle skipper

På U FV1959;196 Hammarby gravhellen står:

HAFI BYNIR FIRIR ALA SIAL-----------------------------har bønner for alle sjæle

På DR 205 Vimose dupsko står:

MARIHA I ALA MACIJA-------------------------------------Maria i (os) alle (den) magiske

 

 

Ragnar Kinander skrev i bogen: "Smålands Runinskrifter, 1935 - 1961, på side 74 om Sm 19 Stojby-indskriften:

"ALA er akkusativ af ALLI eller ALLA, fsv. mandsnavn.   ALI, ALA är ej ovanligt på runstenar från skilda delar av Sverige. Glavendrupstenens ALA uppfattas av Wimmer som akk. av ALLI. ALA åar et östnord. namn, som förkommer i fsv. och fda. diplom. Det har även lånats till England. De smplandska ordsnamnen ALLAMÅLA, by i Virestads sn. ALATHORPH i Werendia sdituata DS 1972 är 1314 innehålla sannolikt detta namn. Någat västnord ALLI finnes ej, men det antages vara första leden i gårdnamnen ALLESTAD, ALLEBY, ALLERÔD >sml. M. Olsen: Stednavnestudier<. ALI är känt från såväl västnord. och östnord. område."

 

I mellemtid har sprogforsker fundet ud af, at alle by- og gårdnavne:

Allamåla, Allathorp, Allestad, Alleby, Allerød er afledt af "alle" (adjektiv).

Også navnene i England er afledt af "alle" (adjektiv)

 

Der findes andre runeindskrifter, hvor runologer har påstået, at der står navnet Ali, men det er heller ikke korrekt.

På Sm19 Stojby-stenen står:

ÞURLUF RAISÞI STAIN ÞANA----------------------Torlov rejste denne sten 

EFTIR ALA OG ETU--------------------------------------efter alle og enhver

HIALBI KUÞ AUT ÞAIRA--------------------------------hjælpe Gud deres ånd

Mangler der ikke noget, hvis teksten taler om to personer

Hvem er ALA, er han fader, broder eller søn?

Hvem er ETU, er hun moder, søster eller datter? Nej, der mangler ikke noget, fordi Stojby-indskriften taler ikke om to bestemmte personer, men om "os" og "enhver"; tysk: "alle" und "jeder"; engelsk: "all" and "every"; svensk: "alla" och "envar".ALA er et adjektiv (pl.) og ETU er et ubestemmt pronomen (pl.)

Der findes flere runeord med -U endelse:

U 778 Svinngarns-stenen og U 986 Kungsgården-stenen: LITU = lod,

Ög 177 Söderköping-stenen: LETU = lod, 

DR 209 Glavendrup-stenen: KARÞU = gjorde,

SATU = satte, ATU = havde, BYKU = byggede 

G 343 Skt Hans gravhellen: RISTU= rejste

Norges Gilading lov, kap. 85: OK ERU FISKAR I------og er fiske i

 

På Gs 11 Järva-stenen står:

ÞIUÞKIR UKUÞLAIF UKARL ÞAR BRUÞR ALIR -------Gudger og Gudlev og Karl de alle brødre

Hvis dem så være, at ALIR er et navn i genitiv, så ville man have ristet ALIS eller ALAR. 

 

På UFV1959;196 Hammarby gravhellen står:

HAFI BYNIR FIRI ALA SIAL----har bønner for alle sjæle

SUNI UAR FAÞIR ALA-----------sønnen var fader til alle

tysk: Der Sohn war Vater aller

jfr. Johannes 10.30:

"Jeg og faderen, vi er et"

Gravstenen er ristet for Jesus.

 

På U 986 Kungsgården-stenen står:

ALIA UK SIHUALTI UK INKIFAST-------------------Alia og Sigvald og Ingefast

LITU RITA STIN ÞINO------------------------------------lod rejse denne sten

ABTIR KTILF BUANTA INKIFASTAR---------------efter Ketil Ingefasts husbond

AUK FAÞUR ALA------------------------------------------og fader (til) alle

Ketil er fader til Alia og Sigvald

 

Ordet "sjæl" er ristet på mange forskellige måder:

SOL. SIOL, SIL, SILU, SIOLU, SIULU, ISOLU, SEL, SELU, SAL, SAHLU, SALU, SAU, SAUL, SAULU, SAULUA, SAILU, SIALU, SIALAR og SIALUM.

Der findes grammatiske forskel  - datid og akkusativ, plural og singular - men disse forskel kun ses ud af teksten, ikke altid på ordene.

 

På 778 Svinngarns-stenen står: STAINA (plural) = STAIN (singular)

På Vg 13 Västerås-stenen står: STAINA (plural) = STAIN (singular)

På Dr 379 Ny Larsker-stenen står: SKIBARA (plural) = SKIBAR (singular)

På DR 209 Glavendrup-stenen står: SAULUA (plural)

På G 343 Skt. Hans gravhellen står: SAULU (singular)

 

SAULUA er et substantiv (plural), som betyder "sjæle" .

 

KUDA er et adjektiv og står i akkusativ, som betyder "gode" (plural)

Rune Palm beskrev i bogen:

"Vikingarnas Språk", på side 443, adjektiv, akkusativ, plural:

svensk: "goda"; dansk: "gode"; tysk: "gute"; engelsk: "good".

 

KUDA står i flere runeindskrifter med betydning "gode" (adjektiv, plural, akkusativ) 

På DR 314 Lunda-stenen 1 står:

BAÞA ULAF UK UTAR LANMITR KUÞA-------begge Olav og Otar gode landmænd

På Öl 73 Bägby-stenen står:

AFTIR BRUÞR SINA KUÞA--------------------------efter sine gode brødre

I begge indskrifter er KUÞA et adjektiv, plural, akkusativ, ligesom KUÞA i Glavendrup-indskriften. 

 

Flere runologer har henvist til DR190 Helnæs-indskriften og til DR 192 Flemløse (1) -indskriften. I begge indskifter findes ordet KUDI og Erik Moltke siger, at KUDI er en "Gode", (præst) og han henviste til oldislandske hellige mænd (godi).

 

På DR 190 Helnæs-stenen står:

RHUULFR SATI STAIN-----------------------------------------------Roulv satte stenen

NURA KUÞI---------------------------------------------------------------nørernes Gode (præst)

AFT KUDUMUT----------------------------------------------------------efter Gudmund

BRUÞUR SUNU SIN---------------------------------------------------sin brodersøn

TRUKNAÞU----------------------------------------------------------------(de) druknede)

OUAIR FAÞI---------------------------------------------------------------Åver ristede

Helnæs er en lille halvø ved Fyns vestkyst. Helnæs betyder "hellig næs".

Saxo Grammaticus beretter om slaget Harald Blåtand mod sønnen Sven Tveskæg ved halvøen Helgenæs >>Med en hær af danskerne og vender angreb hans far ham igen ved Helgenæs<< (helge = hellig).

 

På DR 192 Flemløse (1)-stenen står:

AFT RUULF STATR (hir st)AIN SASI---------efter Roulv står her denne sten

IS UAS NURA KUÞI---------------------------------han var nørernes Gode (præst)

SATU SU(nir aftir)-------------------------------------satte sønner efter

 

Rigtig nok betyder KUDI på Helnæs- og Flemløse-stenen "Gode" (præst),

men på Glavendrup-stenen står KUDA, som betyder "gode" og er et adjektiv, plural, akkusativ.

AUFT ALA SAULUA KUÞA--------------------------efter alle gode sjæle

                                               Sö 91 Tidö-Gärde

Sophus Bugge mente, at runeindskriften på Sö 91 Tidö-Gäde stenen indeholder navnet Ali. Efter Sophus Bugges mening har runeristeren ristet tre navne efter hinanden, uden at riste to gange ordet auk mellem navnene - Buka Ali Sikstin. Det lytter helt forkert. Runeristeren har heller ikke glemt ordet auk mellem det første og det andet navn.

Lige der hvor ordet auk står, har stenen en skade. Runen U mangler den nederste del af bistregen og af runen K mangler den øverste del. 

 

IKULFR AUK UASTATI RAISTU STAIN ÞANSI

Ingulf og Väsäte rejste denne sten

AFTIR BUKA AUK SIKSTIN

efter Bugge og Sigsten

ÞUÞ HIALBI SALU ÞIRI

Gud hjælpe deres sjæle

 

 

 

Glavendrup-stenen, side B

          De Danske Runemindesmærker, håndudgave fra 1914, side 103

I håndudgaven fra 1914 DE DANSKE RUNEMINDESMÆRKER af Lis Jacobsen

står på side 103 Ludwig Wimmers tolkning af Glavendrup-indskriften.

Ludwig Wimmer læste ikke nogle runer mellem UIA og HAIÞU,

så som Niels Åge Nielsen og Erik Moltke gjorde.

Begge runologer læste L(i) mellem UIA og ÞSHAIÞ, men var i tvivl om denne rune.

På forsiden af Glavendrup-stenen befinder sig en revne i den høje line, tæt ved toppen af runerne. På fotoet kan ses tydelig, at der står runen U mellem UIA og DSHAID. Hvis der står runen I, ville man se fortsættelsen af runen efter revnen helt til toppen, ligesom ved runerne U I A og D S. 

 

Hvad fik egentlig Erik Moltke til at tolke SAULUA KUDA som sølvernes gode.

Måske har han læst runeindskriften fra Medelpad M8 Sköle, som lyder således:

AUNHARISTI STIN ÞINA-----------------Augner rejste denne sten

ABTIR SALUA UK AT BIURN----------efter Sõlva og efter Bjørn

SUNU SINN-----------------------------------sine sønner

 

Navnet SALUA ligner meget SAULUA, men man burde huske, at ligheden af ordene er ikke bevis for, at ordene har den samme betydning. Navnet Sølve, Sõlva eller lignende blev aldrig ristet som SAUL----, men kun med runen A mellem den første rune S og den tredje rune L, altså SAL---- .

 

På Glavendrup-stenen kan læses de første henvisninger til kristendommen, siden biskop Ansgar kom til Danmark i 826. Kristendommen var kendt længe siden, men med biskop Ansgar kom i 826 den velorganiserede katolske kristendom, med kirker og præster i landet. Arkæologer har fundet flere kristne grave, som stammer fra tiden efter Ansgar og før tiden Harald Blåtand.

På G 343  gravhellen fra Skt. Hans kirkeruinen i Visby, Gotland står det samme ord "sjæl"

 

 

----nRAISTI KUBL----------------------------------------------n rejste mindesmærket

 

EFTER HAILKAIR FAÞ(dur sin)--------------------------efter Helger sin fader

 

(kud hialbi)SAULU HANS-----------------------------------Gud hjælpe hans sjæl (singular)

 

EU MIÞAN UARALT UAKIR-------------------------------end imens verden vågner

 

LIKR MERKI HIER YFIR MANI---------------------------ligger mærke her over manden

 

ÞAIM AR ERFIKI IFTER gERÞI--------------------------det de arvinger gjorde efter

 

---AUK ÞORLAIFR ÞAU RISTU STAIN----------------også Thorlev, de rejste stenen

Ordet EU, som betyder "end", står som ÆU på Rökstenen.

BAÞAR SÆMÆM ÆU MISU MÆNUM----bedre såmænd, end savnede mænd

 

MISU = verbum, plural, dansk: savnede; engelsk: missing, tysk: vermissen

 

Lad os kigge nærmere på Glavendrup-indskriften.

 

Når Sote skrev UIA UÞ S HAIÞ IARÞAN ÞIAKN, lavede han flere fejl. Han glemte og forbyttede nogle runer.

Efter UIA UÞ S følger 4 runer som kunne danne ord "HAID". Sammen med den forud stående rune S kunne det danne ord "shaid". Hvis Sote ville have at disse 4 runer danner ord "haid" med betydning skip så burde han har ristet et K istedet for et H.

"skaid" betyder skip

UIA UD SHAIÞ-------vej ud skip.

UIA UÞ S = her mangler nogle runer.

Ville Sote riste SKAIÞ?

I Sotes vokstavler var uorden.

Runer og ord er placeret forkert.

 

Vistnok ville Ragnhild fortælle os, at mandskabet druknede i havet. Derfor har hun bygget en skibssætning.

 

HAIÞU IARÞAN ÞIAKN

Jeg er overbevist, at Sote mente noget helt specielt.

De første 2 runer HA, den 4. rune D og de sidste 8 runer ÞAN ÞIAKN i sætningen er de samme runer, som står i den velkendte tekst HARDA KUDAN DIAKN

Sote forbyttede runerne R, A og U, og skrev to runer I for meget. Eneste rune som "mangler" er runen K.

 

HARÞA KUÞAN ÞIAKN betyder "har det godt drenge"

Det er ment som et sidste farvel

 

I mange runeindskrifter findes ord så som:

TRIK, TRIKR, TREK, TREKR, TREKIA, TAK, TRAKI, TRIKAR, TRIIAR

ÞIK, ÞIKR, ÞIN, ÞIKN, HIMÞIKI, ÞIHNA ÞAIKN, ÞIAKN, ÞIAKNA, ÞIAKÆÆN

Alle disse ord betyder ung mand  "dreng". 

Ordet ÞIKA = "ting" er baggrund for ÞIGN, ÞIAGN, HIMÞIKI

 

På DR 277 Søndra Villia-stenen står:

SAR UAR ÞIAKNA FURTSR-------------------------------han var drengenes første

På Ög 77 Hovgården-stenen står:

UAS HAN MAN MIST UNIÞIK------------------------------han var mændenes unike dreng

På Sö 189 Åkerby-stenen står:

UNIÞIKR A VIKIR------------------------------------------------unik dreng i viking (kamp)

På Dr 68 Århus(5)-stenen står:

SAR TU MAN MEST UNIÞIKR--------------han død som mændens mest unike dreng

På Sm 37 Rörbo-stenen står:

HAN UAR MANA MESTR UNIÞIKR-------------han var mændenes mest unike dreng

På Sm 35 Replösa-stenen står:

ÞAN FRITA AK ÞIHNA BISTANIR------------------den frændens og drengens bedster

(bistanir = bedster; nistir = nærmest; snilastir = dugligast; superlativ)

På Dr 219 Bregninge ligstenen står:

HELGE ÞIAKÆÆN RISTÆ MIK-------------------------Helge, drengen, ristede mig

På Dr 99 Bjerregrav står:

MIUK KUÞAN ÞIKN-------------------------------------------meget god dreng

På M 1 Nolby-stenen står:

IN FAR ÞIAKN RISÞI------------------------------------------en fardreng ristede

På Sö 367 Slöbro-stenen står:

DAIR ATU BY SLAIDABRU---------------------------------de havde Slaidabro by

FRAUSTAIN (auk) HRULFR---------------------------------Frøsten og Hrolf

ÆÞRUTOR ÞIAKN----------------------------------------------adrette drenge

(Elias Wessén tolkede dugande män)

>>adrette (tysk) ordentlig<<

På Sm 26 Angelstads kyrka dørringen står:

MAHNUS ÞEREUS GIORÞ MEK-----------------------Magnus, drengen, gjorde mig

KUÞ SHNI ÞEN-------------------------------------------------Gud signe ham

Man mente ÞEHEUS eller Þegeus betyder "diaconus". Men ÞIKN, ÞIAKN og ÞEHEUS er et pseudonym for ung mand = dreng.

I kirkens eller universitets historien er en Dekan eller Diakon "diaconus" ikke kendt før 1500-tallet. Sm 26 Angelstads indskriften stammer fra 1300-tallet.

 

På U 668 Kålsta-stenen står:

SUM UESTR SAT I ÞIKALIÞI

dansk: som sad vesterud i tinglidi

svensk: som sad västerut i tingalidet

tysk: er sass westwärts im Geleit

 

På U 112 B Ed flytteblocken står:

UAS LIS FORUNKI

dansk: var leds forunge (leder)

tysk: war Geleits Vormann

engelsk: was escorts leader

 

Allerede Sven Tveskæg samlede unge mænd = "drenge"

at tinge sig til tjenste i hans led (lidi).

>>tysk: sich in sein Geleit verdingen<<

 

På DR 1 Hedeby(1)-stenen står:

ÞURLF RISÞI STIN ÞÆNSI----------------------------Thorulv rejste denne sten

HIMÞIKI SUINS ---------------------------------------------Svens hjemmedreng

EFTIR ERIK FILAGA SIN--------------------------------efter Erik sin fælle

IAS UARÞ TAUÞR------------------------------------------han blev død 

ÞA TREKIA SATU UM HAIÞABU---------------------da drengene sad om Hedeby

IAN HAN UAS STURI MATR----------------------------han var styremand

TREKR HARÞA KUÞR------------------------------------dreng har det godt

 

På DR 3 Hedeby(3)-stenen står:

SUIN KUNUKR SATI STIN--------------------------------kong Sven satte stenen

UFTIR SKARÞA SIN HIMÞIKA--------------------------efter Skarde, sin hjemmedreng

IAN UAS FARIN UESTR-----------------------------------han var sejlet vesterud

IAN NU UARD TAUDR--------------------------------------han nu blev død

AT HIÞABU------------------------------------------------------ved Hedeby

 

Forskellen til en ung mand = dreng som betegnes som HIMDIKI

og en ung mand = dreng, som tinge sig ind i DIKALIDI er,

at det første år fæste han sig bort i hjemmetværnet som himdigi

og det næste år tinge han sig i tjenste hos kongen, til at farin uestr i ÞIKALIÞI.

Saxo Grammaticus beskriver alt nøjagtig i Danmarks Krønike.

Islandske kilder beretter om at Sven Tveskæg indførte sådan ÞIKILIÞI = tingalidet.

Om Knud den Store siges, at han samlede på 3000 udvalgte ung mand = drenge: quam suo idiomate tinglith placuit nuncupari .Fra Sveriges runesten kendes Ingvars lidi.

HIMÞIKI betegner en ung mand "dreng" som er soldtager, altså en "fordingter".

   

På DR 109 Øster Alling-stenen står:

ÞURIR REISÞI STIN ÞANA-----------------------------Thorer rejste denne sten

AFTIR FASTULF---------------------------------------------efter Fastulv

MIUK (kudan trik)---------------------------------------------meget god dreng

 

På DR 115 Randers(1)-stenen står:

HRÞA KUÞAN ÞIGN-----------------------------------------har det godt dreng

 

På DR 123 Glenstrup(2)-stenen står:

HARÞA KUÞAN ÞIGN--------------------------------------har det godt dreng

 

På DR 127 Hobro(2)-stenen står:

HARÞA KUÞAAN TREK-----------------------------------har det godt dreng

 

På DR 130 Giver-stenen står:

HAÞA KUÞAN ÞIKN-----------------------------------------har det godt dreng

 

HAR ÞA KUÞAN ÞIAKN betyder har det godt drenge

Også i dag skriver vi et sidste farvel på gravstenene.

dansk: hvile i fred, engelsk: rest in peace; tysk: Ruhe in Frieden

Og når de første ord på Glavendrup-stenen taler om alle gode sjæle,

så er det helt normalt at ønske et sidste farvel. 

 

Vistnok afslutter Sote Glavendrup-indskriften med ønske om at Thor skal vie og bevare det ristede (runerne), men vi skal huske, at kristendom og Odinstroen levede fredelig ved siden af hinanden. I mange runeindskrifter findes ord og symboler som stammer fra begge trosretninger. I gravskik og runeindskrifter kan følges denne tradition fra 400-tallet frem til kong Knud den Store. hvor man stadigvæk brugte hedenske symboler på kristne gravsten. Kun langsom gik befolkning over til den rene kristendom.