NKJ 101 Eggja-stenen

 

 

På Eggjastenen står tre linjer, de betegnes A, B og C.

Der hersker uenigheden over med hvilken linje Eggja-indskriften egentlig begynder og hvordan runerne skal opdeles, fordi skilletegn mangler.

Så meget allerede kan jeg sige på forhånd, Eggja-indskriftens linje A og C består af to tekster, som er hvad indholdet angår uafhængig fra hinanden.

 

Linje B er, så at sige, runeristernes underskrift:

atumis yrki-----------------------Atumis virke (d.v.s Atumi ristede runerne)

Atumis navn er med stor sandsynlighed et finsk navn skrevet i genitiv.

Linje B kan ses på den andet billede til høje, indskriften er ristet på hoved og  læses fra højre til venstre.

I Linje A brugte Atumi et finsk ord i forkortelse:

SEU som betyder "ledsagerske".

På modern finsk bruges "seura" med betydning ledsagelse.

Atumi var god til at formulere poesi med få ord.

 

Linje A:

 

hin vArbnA seu-----------------------------------den forkvaklede ledsagerske

vilR mAde ÞAim kAibA i bormoÞA--------vil fodre denne grube i fordrejet mod

hun i huvAR obkam hAriea-------------------hun i hoved fik syner

hit lat gotnA fiskR--------------------------------her lad gode fisk

or firi nauimsu-------------------------------------eller for nøjsomhedens skyld

vi made fokl af hakA---gilandis---------------vi fodre folk af hagonungernes land

  

Atumi kalder kvinden "den forkvaklede ledsagerske".

Der står HIN som første ord og det er en bestemt artikel og betyder "den".

(sml. hin raudi = den røde; hin skarba = den skarpe, hin fruda = den glæde)

VARBNA er et adjektiv og er beslægtet med det engelske adjektiv "warped".

engelsk: she has a warped mind

tysk: sie ist abartig im Sinn

dansk: hun har en forkvaklet tankegang

Der findes et "verp", det betyder "kaste".

SEU kan ikke betyde "sø", fordi runeindskriften handler om en kvinde og ikke om et skibsmandskab.

VILR er et verbum sgl. "vil"

MADE = at made et barn, føre made til munden, "at fodre".

DAIM betyder "denne" og findes i Ribe issen- og Skt. Hans gravhellen- runeindskrifterne, også som daum hauki på Gunderup 1-stenen og som daimsi huki på Karlevi-stenen.

KAIBA har en dobbeltbetydning "skib" og "grav".

Men fiskene skal tages fra et skib og lægges ind i en grube, så måtte den rette betydning være "grube" og ikke "grav". Gruben under Eggjastenen blev aldrig brugt som grav. Der blev aldrig fundet rester af mennskelige knogler i Eggja-gruben.

I er et præposition med betydning "i".

BORMODA er et substantiv i akkusativ og beskriver kvindens sindstilstand.

"bor er et verbum som betyder "dreje", snurre rundt og i teksten betyder det fordrejet.

"moda" betegner kvindens sindstillstand. Hun var forvirret.

Der findes "borhauer, borstue, borfil, borvinde", gamle norske ord.

HUN er et pers. pron. fem og betyder "hun".

I er et præposition som betyder "i".

HUVAR er et substantiv som betyder "hoved". På svensk hedder det "huvud".

OBKAM er et verbum i datid som betyder "opstår, fik".

HARIEA er et substantiv som beskriver det hvad kvinden fik, nemlig "syner".

På latin findes et "hariola" som betyder "spåkone", "synerske".

HIT kendes fra svensk og dansk som betyder "her".

LAT kendes fra svensk og dansk som betder lade, lægge.

På modern finsk findes lato som betyder lade.

GOTNA er et adjektiv pl. der kendes kudan, guta og guda som betyder god

FISKR er et substantiv pl, her skrevet som sgl. som betyder "fisk"

NAUIMSU er det første ord Atumi ikke ristede helt korrekt.

Begyndelsen af nauimsu = naui betyder nøj, au er et ø.

msu hedder det hvad Atumi ristede for somhedens skyld.

Nauimsu kan bedst forklares som substantiv for nøjsomhed = "nøjisme" 

Samme "aui" findes på Ribe-issen; aui = øj.

(sml. hauk = høj; kaupa = købe; lauk = løg, kaurua = gøre,; austr = øster; augesyn = øjesyn; raudi = rød)

Kvinden vil have, at manden lægger fiskene i gruben, gemmer fiskene, fordi hun mente hun ellers skal dele fiskene med andre mennesker.

VI er et pers. pron. pl. som betyder "vi".

MADE er det samme ord som i den 2. linje: vilR made = vil fodre.

FOKL, her har Atumi lavet en anden fejl: fokl burde ristes folk.

AF er en præposition, som viser hvor folk stammer fra.

HAKA(xxx)GILANDIS, indskriften kan kun betyde "hagonungernes land.

 

Hagon den Gode var ikke før 960 konge i Norge. Atumi har lavet hele indskrift, men det kan ikke være før tiden man har kaldt Norge for hagonungernes land.

Med Hagon den Gode begyndte den kriste tid i Norge. Hans måde at indføre kristendom i Norge har ikke været ligefrem anerkendt hos datidens befolkning.

 

 

LInje C:

 

ni s solu sot uk---------------------------------ej ses soles sod og

ni sAkse stain skorin-------------------------ej jernet skærer stenen

ni viti maR nAkdan is nÞrinR--------------ej vide havet nedrinder i nakken

ni viltiR manR lagis----------------------------ej ville mænd være afskåret fra livet

 

 

NI står i Ulfilas bibeloversættelse med samme betydning "ej";

også står ni på Rökstenen NI RUDI = ej rydde. I Havamål hedder det "ne". NI er afledt af latin nihili.

S er den 3. fejl Atumi har ristet. Egentlig burde han riste et E og et S mere, men

det S i solu fik han sikker til at se for mange S.

I sammenhæng af hele kontekst kan S kun betyde "ses".

SOLU er af alle runologer rigtig genkendt som "sol".

SOT betyder sod og ment er den solbrune man få, når man er længe nok ud i solen.

UK, i andre runeindskrifter er ristet auk og uku som betyder og.

NI betyder ej

SAKSE er betegnelsen for "jern" fra Tyskland.

STAIN er et substantiv som betyder sten

SKORIN er et verbum som betyder skære

NI betyder ej

VITI er et adjektiv som betyder på dansk: vide; på tysk: weite

MAR er et substantiv som betyder på dansk: havet, på tysk: Meer; på finsk: mere; på estisk: mere; på latin: mare.

NAKDAN er et substantiv som har ikke noget at gøre med >nøgne slægt< men det betyder "nakken".

IS er et verbum; bøjningsform  af være, som findes flere gange på Rökstenen, og på andre runesten, med betydning "er".

NDRINR, her har Atumi lavet den 4. ristefejl. Mellem N og D mangler runen I.

Atumi skulle riste nidrindr som betyder nedrinder. NidR findes på Rökstenen:

uaim is burin nidr traki----hvem er født nedrig dreng, også i ordene nidgestr og nidstang, i mange vers af Havamål og på N297 Hamre-stenen:

HER NIDRI FIRI HUILIR IUMFRU MARGARETTA--- her neden hviler jomfru Margaratte.

NID betyder på dansk: ned, på tysk: nieder/ hinunder; engelsk: down

RINDR betyder på dansk: rinder; på tysk: rinnen; på engelsk: run.

NAKDAN IS NIDRINDR betyder

på dansk: nedrinder i nakken;

på tysk: niederrinnen in den Nacken

på engelsk: run down in the neck.

Har du været sømand på et skip, så har du oplevet, at havets vand nedrinder i nakken.

VILTIR er et verbum i plural og betyder "vil", som findes også

på Aspö-stenen: viltu iki halta

på N170 Vinje-stenen: ok vildi æigi gaga

på N B448 Bryggen-brevet: smed dina vildi kunungr hava

på N A74 Laim-kirkestenen: ef du vilt aihi med

på Braddam II: hroskitil uilti i triku aidsoara siin

på Vimose-høvlen: talijo gisaioj vilir aila tadis hleuno deregu

på Bjerring-stenen: ----uiltr auR i dat iai----

MANR er et substantiv pl og betyder mænd.

LAGIS udtrykker begrebet "at være afskåret fra livet"