ati

 

Læser man runeindskrifterne fra Uppland igennem, finder man dette ord ati flere gange, mest med en forkert tolkning.

 

Men der findes 2 runeindskrifter, hvor de gamle runologer har tolket dette ord helt rigtig.

Den første runeindskrift er: 

U 489 Morby:

khulu ' lit ' kira ' bro ' fr ant ' kilaua ' totur ' sin ' uk ' sum ' ati ' ulfr '

 ybiR risti 

Gulløg lod gøre broen for sin datter, Gilløgs ånd, og som havde Ulv

(til ægtemand)  Øpir ristede (runer)

 

Den anden runeindskrifter:

G 136 Sjonhems kyrka

[Þina : iftir : hair:(f)os : han : to : haima : auk : ati : totur : aina : han : haitiR : hail(u)i : utr : ualtika : gierÞi : staina : auk : uab : kustaR : m(Þr : ) tan : auk : botiern : ristu : (runer)]

denne sten efter Hailfos, han død hjemme, og havde en datter, hun hedder Hailvi. Uddr Valdinge gjorde stenene og var kostmanden, Dan og Botbjørn ristede runer

 

Den korrekte tolkning for ati  er altid:

dansk: havde,

svensk: hade,

deutsch: hatte,

english: had

 

 

Man bliver helt forundret over, når de kloge runologer kommer op med helt forkerte tolkninger.

Problemet er, at de kære Professorer på Universitet heller ikke har forstået meningen af ordet ati, atu og hati.

 

Let os se på U 115 Runby,

hvor man tolkede ordet hati som

svensk: ägde,

dansk: ejede,

english: owned,

deutsch: besass

 

Men den korrekte tolkning for hati lyder således:

---r * sum * hati * inkikiar * uk * t-----

<----r> som hade Ingegerd, och <t----->

<----r> som havde Ingegerd, og <t----- >

<----r> who had Ingegerd, and   <t---->

<----r> der hatte Ingegerd, und  <t----->

 

Ordet hati er ikke noget andet end det moderne,svenske ord hade

 

 

Hvorfor har man tolket ati forkert i alle andre runeindskrifter?

Er der virkelig ikke muligt, at tolke et lille ord som ati altid korrekt, uden at det bliver til en overfortolkning?   Man giver runeindskrifterne en helt forkert betydning, når man overfortolker dem.

 

Her er nogle eksempler for sådan overfortolkning.

 

U 127 Danderyds kyrka

iarlabaki lit raisa staina Þasa at sik kuikuan auk bru Þisa karÞi fur ont sina auk ain ati tubu alan

 

U 164 Täby tä

iarlabaki lit raisa stain Þisa at sik kuikuan auk bru Þisa karÞi fur ont sina auk ain ati alan tabu kuÞ hialbi ont hans

 

U 165 Täby tä

iarlabanke lit raisa staina Þisa at sik kuikuan auk bru Þisa karÞi fur ont sina auk ain ati alan tabu

 

U 212 Vallentuna kyrka   

A) iarlibaki lit raisa stan Þina aftiR sik kuikuan han ati ain tabu alan (kuÞ hialbi) ont hans

B) iarlabaki lit raisa stan Þina at sik kuikuan auk Þinkstad Þina karÞi auk ain ati alt huntari Þita

 

U 261 Fresta kyrka

iarlabanki lit raisa staina Þasa at sik kuikuan auk bru Þisa karÞi fur ont sina auk ain ati alan tabu

 

U 331 Snottsta

inka lit rista runaR eftiR raknfast bonta sin han ati ain by Þina eftiR sikfast fadur sin kuÞ hialbi ant ÞaiRa

 

U 337 Granby

hemik uk sialf uk iohan ÞeiR lata hakua eftR faÞur sin finuiÞ uk uarkas uk rahnfriÞ uk moÞur sina uk at ikikerÞi uk at kalf uk kiarÞar u- ... --at han ati ein alt fyrst Þat uaru freantr Þeia koÞ hialbi ant Þaira uiseti risti runa Þisa

 

U 348 Näs

-(h)an ati bo i Þorsulmi ok i rolstam skibliÞ

 

U 414 Norrsunda kyrka

f--- --- -- ntr ÞiR furÞu stin Þina af kutlanti uk r---- ftiR sin -------- t bruÞur sin

on iti Þisi h---

 

Det er kun et lille udvalg af runeindskrifter med ati, som man har tolket som

dansk: ejede

svensk: ägde,

deutsch: besass,

english: owned.

 

Eller er runeindskriften U 489 Morby tolket forkert?

Gulløg lod gøre broen for sin datter, Gilløgs ånd, og som ejede Ulv (til ægtemand) Øpir ristede (runer)

 

Det lyder virkelig helt forkert, "og som ejede Ulv".

Alle ved, at man ikke ejer en ægtefælle, men man har en ægtefælle

 

Den korrekte tolkning for ati er derfor uden tvivle i alle andre indskrifter

dansk: havde

svensk: hade

deutsch: hatte

english: had

 

 

Der findes en runeindskrift med ordet aiku, som virkelig betyder ejer

 

Sô 176 Kärnbo ödekyrka

 ul * afiraidu * in huariaR * aiku lokmuÞrku ÞriaR * barn  siaks * bast

<ul> afskrive en sandhed, de tre, mor, mormor og oldemor, ejer seks børn, de bedste

At tolke ati som ejede, ägde, besass, owned er en overfortolkning.

Den sande tolkning er havde, hade, hatte, had   

 

U 127 Danderyds kyrka

og havde alene hele Täby

 

U 164 Täby tä

og havde alene hele Täby

 

U 165 Täby tä

og havde alene hele Täby

 

U 212 Vallentuna kyrka

A) han havde alene hele T¨äby

B) og havde alene hele dette hundare

 

U 261 Fresta kyrka

og havde alene hele Täby

 

U 331 Snottsta

han havde alene denne by

 

U 337 Granby

dansk: han havde alene alt først

svensk: han hade ensom allt först

deutsch: er hatte alles zuerst alleine

english: he had all alone first

 

U 348 Näs

han havde bosted i Thorsholma og skipshjælp i Rolsta

 

U 414 Norrsunda kyrka 

han havde denne h---

 

U 419 Norslunda

Þaun kulfinkr auk stinfriÞr auk sikfastr litu raisa stin Þina oftiR austin kunars sun s ati uria kuÞ hialbi hons salu

Kylfing og Stenfrid og Sigfast de lod rejse denne sten efter Øysten, Gunnars søn, (han) havde Uria, Gud hjælpe hans sjæl

 

 

 

                                                      Sö 145 Eneby  

A) [: tusti : austin : ÞiR : raistu : at : tuka : sniR : kiarÞu * at : san :: faÞur :: snialan : ]

B) [ : tuki : ati : ru harfan : krimulfu :: ati : hafan : iu : ata i :: uÞuli ]

A) Toste (og) Øysten, de rejste (stenen) efter Toke, sønnerne gjorde efter deres rare fader

B) Toke havde halve by, Grimulv havde anden halvdel af byen, de havde byen i udelt arveret

 

i Vølvens spådom nr. 5 findes ati

        sol dat ne vissi hvar hon sali atti

        stiornor dat ne visso hvar dær stadi atto

        mani dat ne vissi hvat hann megins atti

 

Solen det ej vidste, hvor hun hjemmet havde

stjernene de ej vidste, hvor de stedet havde

månen den ej vidste, hvad magt han havde

 

I den gamle Völundarkvida står ati

          hann atti tva sono oc eina dottur

dansk: han havde to sønner og en datter

svensk: han hade två söner och en dotter

deutsch: er hatte zwei Söhne und eine Tochter

english: he had to sons and one daughter

 

ati er singular og atu er plural

 

U 114 Runby

ÞaiR byku i runby auk bo atu

de byggede i Runby og bosted havde

 

U 973 Gränby

sirid l[it sten] inhuki * frenta * sinum * in * iar ati * rikr * hu---- en ypir risti

Sigrid lod indhugge (stenen efter) sine frænder, en her havde rige hu----en Øpir ristede (runer)

 

Sö 367 Släbro

ÞaiR atu by slaiÞabru

de havde byen Släbro

 

Ög 85 Högby kyrka

' iaR ' ati ' hugby

 han havde Høgby

 

G 152 Norrlanda kyrka

: han : atti : mik : um : tiu : aar

 dansk;   han havde mig i ti år

 svensk:  han hade mig i ti år

 deutsch;  er hatte mich in zehn Jahre

 english:   he had me in ten years

 

Der findes mange runeindskrifter med ati og atu 

Læs mere om emnet på side: Skårbystenen

Også ordet a , som er ikke noget andet end det svenske ord ha,

blev tolket forkert.

svensk:  ha

dansk:  har

deutsch:  hat

english:  has

 

Sö Fv1965;133 Nyköping          margarete a mik ----  Margarete har mig

Sö Fv1973;190 Nyköping          sihfriÞ mi a  ----------- Sigfrid har mig

Sö Fv1969;299 Nyköping          tofa a mik -------------  Tove har mig

 

Der findes virkelig mange runeindskrifter som indeholder ordet a,

men alle betyder ikke noget andet end har.

 

Vr NOR1995;19B Karinrud, Saxholmen:

kristin a miK

svensk: Kristin ha mig

dansk: Kristin har mig

deutsch: Kristin hat mich

english: Kristin has me

 

G 25 Öja kyrka

--ok : h : a mik :---------------------------------- og <...h> har mig

 

G 51 Lilla Krusa 

uiÞarfi : a mik ---------------------------------------Vidarf har mig

 

G 66 Sproge kyrka

botui a (m)ik argais sitiir -------------------------Botvi har mig, Arngeirs <sitiir>

 

G 147 Dune

sihlaivir * a mik ------------------------------------------Sigleif har mig

 

G 148 Dune

Þioki kaupi a mik ---------------------------------------Djokke Kaupe har mig

 

G 150 Dune

botuiÞr af alsku a mk ------------------------------------ Botvid fra Alskog har mig

 

G 240 Nystugu

niku=la=s a mik : hina : kamb

Nikulas har mig, denne kam

 

G 241 Hejnums kyrka

x nikulas : i : ring[e] : [a : mi]k

      Nikulas i Ringe har mig

 

G 282 Othems kyrka

+ i : r biÞin : kos : fyri : marhitu : sial : af : [otaim : a : mik]

         jeg beder Gud for Margitas sjæl fra Othem, ((hun) har mig

 

G 294 Lärbro kyrka

+ bonden : olafr : i : aghnaba : ligr : hier : untir : h[an : a : mik]

        bonden Olaf fra Angelbos ligger her under, han har mig

 

 

I Gotland findes en runeindskrift, hvor der skrives aihu = ejer.

G 249 Fole kyrka

Þeta : ier * uitni : kirkiur : pre---- : ok :sokna : manna : et : halhuis : boar : aihu : kauptan : meÞ : einn : kirkiur : faueh : ginum : litlu : folboa : garÞa

Dette er kirkenprästens og sognmændens vidnesbord, at Hellvis fødte ejer, med købet, (for all fremtid) kirkenvejen gennem Lilla Foles gården