DR 12 Gallehus (SJy 60)
ek hlevagastiR holtijaR horna tavido
EK HLEVAGASTIR HOLTIJAR HORNA TAVIDO
Efter en periode af mange måne-og solformørkelser i kort afstand, kom der den 16. april 413 en totale solformørkelse. Denne solformørkelse kan ses som tre faser på den 3. ring af det korte guldhorn fra Gallehus.
Det korte guldhorn blev fremstillet år 413,
og blev fundet den 21. april 1734 af Erik Lassen.
På det korte guldhorn befinder sig en runeindskrift.
Mange lærde prøvede at tolke runeindskriften på det korte guldhorn. Deres tolkninger var påvirket af deres forståelse af emnet, manglende kendskab til datidens historie og sprog, og utilstrækkelige informationer. Mange viste uviljen at lægge de rigtige fakta frem eller anerkende informationer fra andre sprogsamfund. Man gik ud fra, at det finske sprog er ikke et nordisk sprog. Vistnok er det finske sprog sammen med det estiske og ungarske sprog i den ugriske sproggruppe, men finner bor siden 1300f.kr. i Skandinavien. Faktum er, det finske sprog er del af det urnordisk sprog. Runeindskriften på det lille guldhorn indeholder sufikkser og stavemåder, de stadig findes i det finske sprog.
Den gamle tolkning lyder således:
"jeg Lægæst Holtes søn / fra Holt gjorde hornet"
På denne tolkning kan man ikke længere stoles, den er jo udført på tiden, da man ikke tog det så nøje med sligt som nu til dags. Bedre viden om sproglige sammenhænge giver en bedre tolkningsmulighed.
HLEVAGASTIR betyder ikke lægæst
HOLTIJAR betyder ikke Holtes søn/ fra Holt
TAVIDO betyder ikke gjorde
HLEVAGASTIR blev betegnet som nominativ og tolket som lægæst,
men HLEVA betyder:
dansk: leve,
svensk: leva,
tysk: lebe,
engelsk: live.
oldisl: hlif og hlifa,
isl.: lifa
finsk: oleva/ elävä
gotisk: liban
oldn. lifa
angls. lifian
At betegne GASTIR som gæst modsiger alle grammatiske regler
Man burde huske, at ingen navn i det germanske sprog har i anden led en genitiv endelse. Hverken i de gamle dage eller nu til dags.
På gammel gotisk er gastis genitiv,
på tysk er des Gastes genitiv.
ARBOGAST og HARIGAST er germanske navne i nominativ.
GASTIR skal deles GAS og TIR.
Dermed falder det ind i de grammatiske regler uden modsigelse.
GAS betyder gås.
TIR er et suffiks med betydning slægtsidentitet for feminin.
Et lignende suffiks findes stadig i det finske sprog - TAR - som forvandler et maskulin ord til et feminin ord.
JUMALA betyder gud, JUMALATAR betyder gudinde
KUNINGAS betyder konge, KUNINGATAR betyder dronning
HALTIJA betyder besidder, HALTIJATAR betyder eventyrvæsen
HALLISTAIJA betyder hersker, HALLISTAIJATAR betyder herskerinde
RUNOILIJA betyder digter, RUNOILIJATAR betyder digterinde
Suffikset TAR blev aldrig brugt til kvindenavne
Suffikset TIR blev kun brugt til kvindenavne
Runeindskrifterne viser tydeligt, at låneord og suffikser fra det finske sprog har påvirket sproget i urnordisk tid.
I alt kendes 9 kvindenavne med suffiks TIR og DIR, de er sammensat af tre led.
HLEVAGASTIR - DR 12 Gallehus
VAGAGASTIR - DR MS1995;341 Nydam
SALIGASTIR - Sö 24 Bergastenen, Sverige
ARNFINTIR - Vg 280 Kroken, Sverige
GODAGASTIR - NK J63 U Einangstenen, Norge
VIDUGASTIR - NK J90 U Sundestenen, Norge,
Gravstenen er fundet i en kvindegrav.
Den nærmeste mandsgrav fandes ikke i et omkreds af 2 km.
Der er derfor mere end absurd, at kalde VIDUGASTIR et mandsnavn.
NAUDIGASTIR - Hogganvik, Mandal, Norge
Runestenen blev fundet den 26. sept. 2009 på samme grund, som 20 år før blev fundet en grav af en kvinde, som siges den er mere end 1600 år gammel.
ASUGASDIR NK J77 U Myklebostad, Norge
UNGANDIR NK J65 U Nordhuglo, Norge
Der kendes 3 kvindenavne med suffiks TIR, de er sammensat af to led.
AUTIR DR 280 Skårbystenen (1) + DR 281 Skårbystenen (2)
BUTIR DR 378 Bodilskerstenen (5)
LUTIR på en arabisk mønt fra 900-tallet.
HLEVAGASTIR er et kvindenavn.
På Nordhuglostenen står:
EK GUDIJA UNGANDIR
EK betyder jeg
GUDIJA er titelbetegnelse for en præst
UNG betyder "bered".
I Vølunds sagaen står:
>Alvid, ung for at ordne kampen< = "Alvid, bered for at ordne kampen"
AN har den samme betydning som
an i hisan (latin HIC) = denne = på Vallstenekirke gravhellen.
an i midan = midt = på Ladbrostenen,
an i studan = står = på Hällestedstenen,
an i stantan = står = på Lille Harriestenen,
an i kudan = god = på flere runesten.
DIR er et suffiks med betydning slægtsidentitet for feminin
Kvinder var præster i urnordisk tid.
Vi skal huske, at i oldnordisk tid brugtes suffikset -TIS til kvindenavne.
HIÞINTIS (nom.) på U 770 Tjursåker-stenen
HIALMTIS (nom.) på U 1165 Rotbrunna-stenen
ERINTIS (nom.) på Sö 60 Ramsta-stenen
FRAUTIS (nom.) på U 390 Sigtuna/ St.Lars ruin-stenen
HULMTIS (nom.) på U 312 og U 313 Harg-stenen
HULMTISI (akk.) på U 100 Skälby-stenen;
AUTISI (akk.) på Sö 357 Eskilstuna-stenen; AUTIS (nom.).
OÞINTISU (akk.) på Vs 24 Hassmyra-stenen OÞINTIS (nom.)
Forledet HIÞIN brugtes også i mandsnavnet HIÞINFAST og ULFHIÞIN
Forledet HULM brugtes også i mandsnavne HULMFAST og HULMSTIN.
Forledet ERIN brugtes også i mandsnavn IRINFASTR.
Forledet FRAU brugtes også i mandsnavn FRAUSTIN.
Forledet AU brugtes også i mandsnavn AUSTAIN,
AU er det samme forled som i kvindenavn AUTIR
HOLTIJAR blev tolket som Holtes søn som er en samhørighedsbetegnelse;
og fra Holt, som er en herkomstbetegnelse.
Der findes i danske, norske og svenske runeindskrifter titel, de ender på -IJAR
HOLTIJAR DR12 Gallehus
BIDAVARIJAR DR EM85;129 Nøvlinge
UHGUSIKIJAR DR MS1995;341 Nydam
STAINAVARIJAR Bo KJ73 U, Rö-stenen, Bohuslän. Sverige
LADAVARIJAR NK J91 U Tørvika, Norge
DIRBIJAR NK J64 U Barmen, Norge
RAUNIJAR NK J31 U Øvre Stabu, Norge
og titel, de ender på - IJA
ASAUVIJA DR208 Vimose
MAKIJA DR 205 Vimose
GUDIJA NK J65 U Nordhugle, Norge
ARBIJA NK J72 U Tune, Norge
HARIJA Sø 32 Skåäng, Sverige
HOLTIJAR er en titel og kan derfor ikke betyde Holtes søn eller fra Holt.
En titel er altid en henvisning til personens holdning, aktivitet eller position.
HOLTIJAR har højstsandsynligt at gøre med personens holdning, tysk Haltung.
Jeg henviser til det germanske EHALTO.
Også i det finske sprog findes titel med endelse -IJA
juoksija - løber
huolitsija - speditør
hulinoitsija - balledemager
hankkija - leverandør
haltija - indehaver, besidder
hatuntekija - hattemager
historioitsija - historiker
tatuoija - tatovør
Prof. Ottar Grønvik skrev følgende bemærkning i sit arbejde:
>Runeinnskriften på guldhornet fra Gallehus<
Det giver ikke nogen plausibel forklaring på hvordan HOLTIJAR kan være afledt af et mandsnavn Holta. Den mest sandsynlige forklaring på HOLTIJAR er, at det er en inkoltdannelse til et substantiv "HOLT".
John Kousgård Sørensenskrev i bogen:
> Patronymer i Danmark< på side 45: Den foreløbige konklusion på disse overvejelser bliver da, at en inkoltdannelse til et substantiv HOLT er den mest sandsynlige forklaring på HOLTIJAR.
Her må man give Prof. Ottar Grønvik og John Kousgård Sørensen ret i.
HOLTIJAR er dannet af substantivet HOLT.
Det finske substantiv holtti betyder "holdning"
Det finske adjektiv holtiton betyder "holdningsløs"
Vistnok skrives holtti med to "t" konsonanter, i ordet holtiton skrives kun et "t" konsonant, i urnordiske runeindskrifter findes heller ikke nogle dobbeltkonsonanter.
Harry Andersen skrev 1971 i sin bog
>Runolocia<
Om Guldhornsindskriften HOLTIJAR:
Holtijar kan være en titelbetegnelse. Det synes uforsvarligt at forbigå formen DIRBIJAR. De to former HOLTIJAR og DIRBIJAR synes ens bygget op, de har begge suffikset -IJAR.
Her må man give Harry Andersen ret i.
Alle ord med suffikset -IJA og -IJAR er titelbetegnelse.
Hvad betyder HOLTIJAR?
Kvinden Hlevagastir var leder af et hold kvinder og mænd som skabte to enestående mesterværke med deres håndværkmæssige evner.
Hlevagastir var en person med ansvar og pligter ud over det sædvanlige.
Hlevagastir forenede forskellige mennekser til at samle mere end 7 kg guld, det er det samme som 1400 romerske guldmønter.
Hlevagastir havde en holdning overfor medlemmerne af gruppen.
Hlevagastir havde forbundet samfundets opgaver med viden om livets gåder.
Religion er en af livets gåder.
Hlevagastir havde tilknytning til religion og hendes viden om den opstræbende kristendom gav hende stor indflydelse og en høj status.
Hlevagastir udviste en holdning med sine religiøse visioner.
På det lille guldhorn befinder sig figurer og symboler med tilknytning til odinisme og kristendom.
Hlevagastir udviste en holdning med at opdele indskriften og figurerne på de enkelte ringe.
Lederskabet og hendes holdning kommer klar til udtryk i titlen HOLTIJAR.
I Valsfjord-felsindskriften, Norge står:
EK HAGUSTALDAR DEVAR GODAGAS
jeg Hagustaldar tjener Godagas
EK er et pronom 1. person
HAGUSTALDAR er et mandsnavn i nominativ
DEVAR er et verbum
GODAGAS er et mandsnavn i nominativ
På DR 208 Vimose spænde står:
AADAGAS ULA ASAUVIJA
Ladagas nær Asauvija
AADAGAS er højstsandsynligt en ristefejl for LADAGAS og er et mandsnavn.
ULA er et omvendt ALU, som betyder nær i urnordisk tid.
ASAUVIJA er en titel for en præst og betyder "guds vier".
På U 337 Granbystenen, Sverige står:
VARGAS,
som er et mandsnavn
På Sm 145 Ukna gravhelen står:
GAS,
og anvendes i indskriften som maskulin binavn
På Sö 7 Öje-stenen står:
GAS
som er et mandsnavn
GODAGAS er et mandsnavn
LADAGAS er et mandsnavn
VARGAS er et mandsnavn
GAS er et mandsnavn
AUTIR er et kvindenavn
BUTIR er et kvindenavn
LUTIR er et kvindenavn
HLEVAGASTIR er et kvindenavn
GODAGASTIR er et kvindenavn
VIDUGASTIR er et kvindenavn
SALIGASTIR er et kvindenavn
VAGAGASTIR er et kvindenavn
ARNFINTIR er et kvindenavn
NAUDIGASTIR er et kvindenavn
ASUGASDIR er et kvindenavn
UNGANDIR er et kvindenavn
Vg 280 Kroken, Gamla Lödöse
På en lille træstik af bøge befindes sig på begge sider en runeindskrift.
Ved afslutningen af den 1. linje og ved begyndelsen af 2. linje befinder sig hver en streg som skilletegn. Der mangler mere end halvdelen af den første rune U.
Vg 280 Kroken fra Gamle Lödöse har følgende runeindskrift:
UÆR ÞU UIN MIN ARNFINTIR
LÆK LEK ÞIT HUAKENKE
Arnfin er et kendt mandsnavn, som blev ristet med forskellige endelser:
Arnfinr, Arnfinir og Arnfintr.
Selvfølgelig kan man gør det meget enkelt og siger Arnfintir er også et mandsnavn.
Så har man kun læst indskriftens første linje.
UÆR ÞU UIN MIN ARNFINTIR---------------------vær du min ven Arnfintir
Men i den anden linje står hvem Arnfintir er.
LÆK LEG ÞIT HUAKENKE-------------------------læg dit spil huggerenke
HUAK kendes fra flere runeindskrifter med betydning "hugge".
ENKE er betegnelse af en kvinde.
Arnfintir bliver betegnet som huggerenke.
Det er en entydlig opfordring til en kvinde. Derfor er Arnfintir et kvindenavn.
Runestenen fra Hogganvik, Mandal, Norge
Hvad betyder TAVIDO?
TAVIDO blev tolket som gjorde og man henviste til det gamle gotiske sprog.
Det gotiske sprog var mere sydeuropæisk orienteret og var ingen skriftsprog før biskop Ulfila skrev en oversættelse af biblen.
Johannes 7, 31:
"ei Xristus, Dan qiniD, ibai managizeins taiknins taujai Daimei sa tawida"
når Kristus kommer, mon han da vil gøre flere tegn end dem, som denne har gjort
Johannes 8, 40:
iD nu sokeiD mik usqiman, mannan, izei sunja izwis rodida, Doei hausida fram guDa; Datuh Abraham ni tawida
men nu søger I at slå mig ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud, noget sådant har Abraham ikke gjort
tawida er 3. person datid og blev brugt som har gjort
Det gotiske ord gatawida betyder gjorde
tavido er 1. person datid og betyder stavede
Man burde huske, at ligheden af ordene er ikke bevis nok, at ordene har den samme betydning.
Finsk tåler ikke konsonantengruppe i forlyd.
Alle disse ord mangler et s i forlyd:
kalloo betyder skalle
kaappi betyder skab
kinkku betyder skinke
koulu betyder skole
peili betyder spejl
peli betyder spil
pinaatti betyder spinat
talli betyder stald
tuoli betyder stol
tumppi betyder stump
tavuttaa betyder stave (opdele i stavelser) i infinitiv
tavata betyder bogstavere
tavu betyder stavelse
>ei tavuta sanoja< = "ej opdele ord"
tavido og tavuta har at gøre med "opdele i stavelser"
På latin bruges: at stave = syllabatim legere; en stavelse = syllaba.
På engelsk betyder stavelse "syllable"
Dansk "syllabisk" betyder på finsk "tavunmuodostava"
TAVIDO er 1. person datid og betyder stavede (opdelte i stavelse)
der mangler kun runen S foran ordet tavido
=STAVIDO= stavede.
På DR EM85;88 Stenmagle-æsken står:
HAGIRADAR TAVIDE = Hagiradar stavede
På DR MS1995;336B Skjoldhåndtag fra Illerup-Ådal står:
NIDIJO TAVIDE = Nidijo stavede
I det urnordiske sprog findes flere verber i datiden:
SATIDO betyder satte
FAIHIDO betyder ristede
HLAIVIDO betyder begravede
Der findes i det gotiske sprog et "gasatida", som har ikke noget at gøre med det urnordiske SATIDO.
Der findes i det gotiske sprog et "faih", som har ikke noget at gøre med det urnordiske FAIHIDO.
Der findes i det gotiske sprog et "galaid", som har ikke noget at gøre med det urnordiske LAIDI.
Hvordan kan man så påstå, at det gotiske "gatawida" skulle har noget at gøre med det urnordiske TAVIDO.
Runeindskriften viser en påvirkning fra det finske sprog.
1. Brug af suffikset -TIR in Hlevagastir, som er et kvindenavn.
2. Brug af suffikset -IJAR in Holtijar, som er en titel.
3. Mangel af dobbeltkonsonanten i første led - tavido,
som skal læses som stavido.
I det gotiske sprog findes hverken suffikset -TIR eller suffikset -IJAR,
heller ikke mangler dobbeltkonsonanter
Det lange guldhorn fra Gallehus blev fundet den 20.juli 1639 af Kirsten Svendotter.
På den 1. ring af det lange guldhorn danner alle figurer og slanger et kryptogram.
Jeg henviser til arbeitet af Prof. Willy Hartner,
bogen af A.G. Drachmann >Lægæst og hans guldhorn<,
bogen af Hans Brix >Guldhornene fra Gallehus<,
bogen af Johannes Brønsted >Guldhornene<,
bogen af Christian Degn >Schleswig Holstein, eine Landesgeschichte<,
og bogen af Hans Frede Nielsen >Guldhornindskriften fra Gallehus<.
Efter Prof. Willy Hartners konklusion lyder bogstavrækken sæledes:
LUBAHORNSENSHÆLPAHJOHO
Prof. Willy Hartner har ikke givet sig særlig af med runesproget, men han har søgt hjælp hos >fagfolk<.
A.G. Drachmanns bog viser bogstavrækkens opdeling således:
LUBA HORNS ENS HÆLPA HJOHO
I A.G. Drachmanns bog fra 1971 står følgende bemærkning:
HORNS ENS >dette horn< det efterfølgende demonstrative pronomen enn kendes ellers ikke fra runer, lige så lidt som horns for hornas. Det antages, at enn har haft en mere højtidlig klang end så.
Bogstaverækken opdelt efter stavelsesreglerne lyder sætningen således:
LUBA HORN SENS HÆLPA HJOHO
andet horn hendes hjælper Hjoho
For nogle "lærde" eksisterer dette kryptogram overhoved ikke. Men, her drejer det sig ikke kun om en runeindskrift på det korte guldhorn - indskriften er opdelt på to objekter - som forsætter også på det lange guldhorn.
EK HLEVAGASTIR HOLTIJAR HORNA TAVIDO
jeg Hlevagastir, Holtijar, stavede hornet
ich Hlevagastir, Holtijar, einteilte (in Silben) das Horn
jag Hlevagastir, Holtijar, stavade hornet
I Hlevagastir, Holtijar, divided (in syllables) the horn
minä Hlevagastir, Holtijar, jaoin (tavu) torven
LUBA HORN SENS HÆLPA HJOHO
andet horn hendes hjælper Hjoho
andere Horn ihr Helfer Hjoho
annat horn hennes hjälpare Hjoho
other horn her helper Hjoho
toisen torven (jakoi tavuhin) hänen avustajajansa Hjoho
Første del af indskriften er skrevet af kvinden Hlevagastir.
Anden del af indskriften er skrevet af manden Hjoho
TAVIDA betegner også den opdeling af figurer på de enkelte ringe.
Opdelingen af figurer på de enkelte ringe skete efter en bestemt plan.
Opdelingen af figurer og deres udsagn er hidtil kun delvis genkendt og tolket af Prof. Willy Hartner.
Flere forskellige opdelingssystemer er anwendt.
!. Hver figur på en ring skal læses som et bogstav.
Bogstavrækken opdelt efter stavelsesreglerne i de rigtige stavelser danner en sætning - og det er et kryptogram.
2. Hver figur på en ring skal læses som et ord. Ordene danner rigtig sammensat en sætning - og er et piktogram.
3. Alle figurer på en ring skal læses som et ord.
4. Flere figurer på en ring danner et ordsprog.
5. Enkelte figurgrupper danner et ordsprog.
Kryptogrammmet på den 1. ring af det lange guldhorn fra Gallehus
Hjoho opdelte det andet horn - rigtig nok viser det dette kryptogram.
Hver figur og slange er et bogstav.
LUBA kan udlægges som "elsk den anden", som genkendes fra Det Nye Testamente som "elsk din næste".
LUBA figureres som L = figur, som U = slange, som B = figur, som A = figur.
Figur B og figur A sidder overfor hinanden og giver en bold videre til hinanden.
Alle kender ordsprog: man giver opgaven videre til en anden.
Hlevagastir gav opgaven videre til Hjoho, som opdelte det andet horn.
HORN figureres som H = figur, O = slange, R = figur, N = figur.
SENS figureres som S = slange, E = figur, N = figur, S = slange.
HÆLPA figureres som H = figur, Æ = slange, L = figur, P = figur, A = figur.
Ordsproget >at give en hånd< betyder "at hjælpe".
I ordet HÆLPA figureres bogstav L som figur, den mangler den venstre hånd;
"han gav en hånd".
I ordet HÆLPA figureres bogstav A af den samme figur som A i ordet LUBA.
Mellem figurer P og A befinder sig en stav, den er opdelt i stavelser.
Det er nøglen til, hvordan alt skal opdeles på begge horn.