DR 12 Gallehus (SJy 60)

  ek hlevagastiR holtijaR horna tavido

         EK HLEVAGASTIR HOLTIJAR HORNA TAVIDO

 

Efter en periode af mange måne-og solformørkelser i kort afstand, kom der den 16. april 413 en totale solformørkelse. Denne solformørkelse kan ses som tre faser på den 3. ring af det korte guldhorn fra Gallehus.

Det korte guldhorn blev fremstillet år 413,

og blev fundet den 21. april 1734 af Erik Lassen.

På det korte guldhorn befinder sig en runeindskrift.

Mange lærde prøvede at tolke runeindskriften på det korte guldhorn. Deres tolkninger var påvirket af deres forståelse af emnet, manglende kendskab til datidens historie og sprog, og utilstrækkelige informationer. Mange viste uviljen at lægge de rigtige fakta frem eller anerkende informationer fra andre sprogsamfund. Man gik ud fra, at det finske sprog er ikke et nordisk sprog. Vistnok er det finske sprog sammen med det estiske og ungarske sprog i den ugriske sproggruppe, men finner bor siden 1300f.kr. i Skandinavien. Faktum er, det finske sprog er del af det urnordisk sprog. Runeindskriften på det lille guldhorn indeholder sufikkser og stavemåder, de stadig findes i det finske sprog.

Den gamle tolkning lyder således:

"jeg Lægæst Holtes søn / fra Holt gjorde hornet"

På denne tolkning kan man ikke længere stoles, den er jo udført på tiden, da man ikke tog det så nøje med sligt som nu til dags. Bedre viden om sproglige sammenhænge giver en bedre tolkningsmulighed.

 

HLEVAGASTIR betyder ikke lægæst

HOLTIJAR betyder ikke Holtes søn/ fra Holt

TAVIDO betyder ikke gjorde

 

HLEVAGASTIR blev betegnet som nominativ og tolket som lægæst,

men HLEVA betyder:

dansk: leve,

svensk: leva,

tysk: lebe,

engelsk: live.

oldisl: hlif og hlifa,

isl.:  lifa

finsk: oleva/ elävä

gotisk: liban

oldn. lifa

angls. lifian

 

At betegne GASTIR som gæst modsiger alle grammatiske regler

Man burde huske, at ingen navn i det germanske sprog har i anden led en genitiv endelse. Hverken i de gamle dage eller nu til dags.

På gammel gotisk er gastis genitiv,

på tysk er des Gastes genitiv.

 

ARBOGAST og HARIGAST er germanske navne i nominativ.

 

GASTIR skal deles GAS og TIR.

Dermed falder det ind i de grammatiske regler uden modsigelse.

GAS betyder gås.

TIR er et suffiks med betydning slægtsidentitet for feminin.

Et lignende suffiks findes stadig i det finske sprog - TAR - som forvandler et maskulin ord til et feminin ord.

JUMALA betyder gud, JUMALATAR betyder gudinde

KUNINGAS betyder konge, KUNINGATAR betyder dronning

HALTIJA betyder besidder, HALTIJATAR betyder eventyrvæsen

HALLISTAIJA betyder hersker, HALLISTAIJATAR betyder herskerinde

RUNOILIJA betyder digter, RUNOILIJATAR betyder digterinde

 

Suffikset TAR blev aldrig brugt til kvindenavne

Suffikset TIR blev kun brugt til kvindenavne

 

Runeindskrifterne viser tydeligt, at låneord og suffikser fra det finske sprog har påvirket sproget i urnordisk tid.

I alt kendes 9 kvindenavne med suffiks TIR og DIR, de er sammensat af tre led.

HLEVAGASTIR -  DR 12 Gallehus

VAGAGASTIR - DR MS1995;341  Nydam

SALIGASTIR - Sö 24 Bergastenen, Sverige

ARNFINTIR - Vg 280 Kroken, Sverige

 

 

VIDUGASTIR - NK J90 U Sundestenen, Norge,

Gravstenen er fundet i en kvindegrav.

Den nærmeste mandsgrav fandes ikke i et omkreds af 2 km.

Der er derfor mere end absurd, at kalde VIDUGASTIR et mandsnavn.

 

NAUDIGASTIR - Hogganvik, Mandal, Norge

Runestenen blev fundet den 26. sept. 2009 på samme grund, som 20 år før blev fundet en grav af en kvinde, som siges den er mere end 1600 år gammel.

 

ASUGASDIR NK J77 U Myklebostad, Norge

 

UNGANDIR NK J65 U Nordhuglo, Norge

 

Der kendes 3 kvindenavne med suffiks TIR, de er sammensat af to led.

AUTIR  DR 280 Skårbystenen (1) + DR 281 Skårbystenen (2)

BUTIR  DR 378 Bodilskerstenen (5)

LUTIR på en arabisk mønt fra 900-tallet.

 

HLEVAGASTIR er et kvindenavn.

 

På Nordhuglostenen står:

EK GUDIJA UNGANDIR

EK betyder jeg

GUDIJA er titelbetegnelse for en præst

UNG betyder "bered".

I Vølunds sagaen står:

>Alvid, ung for at ordne kampen< = "Alvid, bered for at ordne kampen"

AN har den samme betydning som

an i hisan (latin HIC) = denne = på Vallstenekirke gravhellen.

an i midan = midt = på Ladbrostenen,

an i studan = står = på Hällestedstenen,

an i stantan = står = på Lille Harriestenen,

an i kudan = god = på flere runesten.

DIR er et suffiks med betydning slægtsidentitet for feminin

Kvinder var præster i urnordisk tid.

 

Vi skal huske, at i oldnordisk tid brugtes suffikset -TIS til kvindenavne.

Det er det samme som suffikset -TIR

 

HIÞINTIS (nom.) på U 770 Tjursåker-stenen

HIALMTIS (nom.) på U 1165 Rotbrunna-stenen

ERINTIS (nom.) på Sö 60 Ramsta-stenen

FRAUTIS (nom.) på U 390 Sigtuna/ St.Lars ruin-stenen

HULMTIS (nom.) på U 312 og U 313 Harg-stenen

HULMTISI (akk.) på U 100 Skälby-stenen;

AUTISI (akk.) på Sö 357 Eskilstuna-stenen;  AUTIS (nom.).

OÞINTISU (akk.) på Vs 24 Hassmyra-stenen OÞINTIS (nom.) 

 

Forledet HIÞIN brugtes også i mandsnavnet HIÞINFAST og  ULFHIÞIN

Forledet  HULM brugtes også i mandsnavne HULMFAST og HULMSTIN.

Forledet ERIN brugtes også i mandsnavn IRINFASTR.

Forledet FRAU brugtes også i mandsnavn FRAUSTIN.

Forledet AU brugtes også i mandsnavn AUSTAIN,

AU er det samme forled som i kvindenavn AUTIR

 

HOLTIJAR blev tolket som Holtes søn som er en samhørighedsbetegnelse;

og fra Holt, som er en herkomstbetegnelse.

Men begge tolkninger er total forkert

HoltijaR er en titel og en titel har aldrig noget at gøre med en samhørigheds- eller herkomstbetegnelse.

 

Der findes i danske, norske og svenske runeindskrifter titel, de ender på -IJAR

 

HOLTIJAR DR12 Gallehus

BIDAVARIJAR   DR EM85;129 Nøvlinge

UHGUSIKIJAR DR MS1995;341 Nydam

STAINAVARIJAR Bo KJ73 U, Rö-stenen, Bohuslän. Sverige

LADAVARIJAR NK J91 U Tørvika, Norge

DIRBIJAR NK J64 U Barmen, Norge

RAUNIJAR NK J31 U Øvre Stabu, Norge

 

og titel, de ender på - IJA

 

ASAUVIJA DR208 Vimose

MAKIJA DR 205 Vimose

GUDIJA NK J65 U Nordhugle, Norge

ARBIJA NK J72 U Tune, Norge

HARIJA Sø 32 Skåäng, Sverige

 

HOLTIJAR er en titel og kan derfor ikke betyde Holtes søn eller fra Holt.

En titel er altid en henvisning til personens holdning, aktivitet eller position.

HOLTIJAR har højstsandsynligt at gøre med personens holdning, tysk Haltung.

Jeg henviser til det germanske EHALTO.

 

Også i det finske sprog findes titel med endelse -IJA

juoksija - løber

huolitsija - speditør

hulinoitsija - balledemager

hankkija - leverandør

haltija - indehaver, besidder

hatuntekija - hattemager

historioitsija - historiker

tatuoija - tatovør

 

Prof. Ottar Grønvik skrev følgende bemærkning i sit arbejde:

>Runeinnskriften på guldhornet fra Gallehus<

Det giver ikke nogen plausibel forklaring på hvordan HOLTIJAR kan være afledt af et mandsnavn Holta. Den mest sandsynlige forklaring på HOLTIJAR er, at det er en inkoltdannelse til et substantiv "HOLT".

 

John Kousgård Sørensenskrev i bogen:

> Patronymer i Danmark< på side 45: Den foreløbige konklusion på disse overvejelser bliver da, at en inkoltdannelse til et substantiv HOLT er den mest sandsynlige forklaring på HOLTIJAR.

 

Her må man give Prof. Ottar Grønvik og John Kousgård Sørensen ret i.

HOLTIJAR er dannet af substantivet HOLT.

 

Det finske substantiv holtti betyder "holdning"

Det finske adjektiv holtiton betyder "holdningsløs"

Vistnok skrives holtti med to "t" konsonanter, i ordet holtiton skrives kun et "t" konsonant, i urnordiske runeindskrifter findes heller ikke nogle dobbeltkonsonanter.

 

Harry Andersen skrev 1971 i sin bog

>Runolocia<

Om Guldhornsindskriften HOLTIJAR:

Holtijar kan være en titelbetegnelse. Det synes uforsvarligt at forbigå formen DIRBIJAR. De to former HOLTIJAR og DIRBIJAR synes ens bygget op, de har begge suffikset -IJAR.

Her må man give Harry Andersen ret i.

Alle ord med suffikset -IJA og -IJAR er titelbetegnelse.

 

Hvad betyder HOLTIJAR?

Kvinden Hlevagastir var leder af et hold kvinder og mænd som skabte to enestående mesterværke med deres håndværkmæssige evner.

Hlevagastir var en person med ansvar og pligter ud over det sædvanlige.

Hlevagastir forenede forskellige mennekser til at samle mere end 7 kg guld, det er det samme som 1400 romerske guldmønter.

Hlevagastir havde en holdning overfor medlemmerne af gruppen.

Hlevagastir havde forbundet samfundets opgaver med viden om livets gåder.

Religion er en af livets gåder.

Hlevagastir havde tilknytning til religion og hendes viden om den opstræbende kristendom gav hende stor indflydelse og en høj status.

Hlevagastir udviste en holdning med sine religiøse visioner.

På det lille guldhorn befinder sig figurer og symboler med tilknytning til odinisme og kristendom.

Hlevagastir udviste en holdning med at opdele indskriften og figurerne på de enkelte ringe.

Lederskabet og hendes holdning kommer klar til udtryk i titlen HOLTIJAR. 

 

 

I Valsfjord-felsindskriften, Norge står:

EK HAGUSTALDAR DEVAR GODAGAS

jeg Hagustaldar tjener Godagas

EK er et pronom 1. person

HAGUSTALDAR er et mandsnavn i nominativ

DEVAR er et verbum

GODAGAS er et mandsnavn i nominativ

 

På DR 208 Vimose spænde står:

AADAGAS ULA ASAUVIJA

Ladagas nær Asauvija

AADAGAS er højstsandsynligt en ristefejl for LADAGAS og er et mandsnavn.

ULA er et omvendt ALU, som betyder nær i urnordisk tid.

ASAUVIJA er en titel for en præst og betyder "guds vier".

 

På U 337 Granbystenen, Sverige står:

VARGAS,

som er et mandsnavn

 

På Sm 145 Ukna gravhelen står:

GAS,

og anvendes i indskriften som maskulin binavn

 

På Sö 7 Öje-stenen står:

GAS

som er et mandsnavn 

 

GODAGAS er et mandsnavn

LADAGAS er et mandsnavn

VARGAS er et mandsnavn

GAS er et mandsnavn

 

AUTIR er et kvindenavn

BUTIR er et kvindenavn

LUTIR er et kvindenavn

HLEVAGASTIR er et kvindenavn

VIDUGASTIR er et kvindenavn

SALIGASTIR er et kvindenavn

VAGAGASTIR er et kvindenavn

ARNFINTIR er et kvindenavn

NAUDIGASTIR er et kvindenavn

ASUGASDIR er et kvindenavn

UNGANDIR er et kvindenavn

 

Sö 265 Högsta - stenen står følgende runeindskrift:

ka[s]i * raisti * stain : at : osur : sun : sin : auk : at : ulf

Gåse rejste stenen efter sin søn Assur, og efter Ulv

1 - 4 ka-i (Boije og Brate kasi) kan være mandsnavnet Gåse, mindre vanligt men dock säkert styrkt både från Sverige og Norge under medeltiden.

Også i datidens Danmark var navnet Gås brugt.

Gåse er et mandsnavn, dermed er Gastir et kvindenavn.  

                                               Sö 265 Högsta

 

Sö 7 Öja - stenen står følgende runeindskrift:

* suainalti : auk : suainunkR : auk : asi : auk : gas : Þau : litu : raisa : stain : at : biarn : faÞur : sin : nytan : kuÞ: hialbi : ant : hns : auk : gus moÞiR

Svenald og Svenung og Åse og Gås, de lod rejse stenen efter deres nyderlige fader Bjørn, Gud og Guds moder hjælpe hans ånd

Også her har vi mandsnavnet Gås.

                                                  Sö 7 Öja

 

 

 

 

 

                                Vg 280 Kroken, Gamla Lödöse

På en lille træstik af bøge befindes sig på begge sider en runeindskrift.

Ved afslutningen af den 1. linje og ved begyndelsen af 2. linje befinder sig hver en streg som skilletegn. Der mangler mere end halvdelen af den første rune U.

Vg 280 Kroken fra Gamle Lödöse har følgende runeindskrift:

UÆR ÞU UIN MIN ARNFINTIR

LÆK LEK ÞIT HUAKENKE

 

Arnfin er et kendt mandsnavn, som blev ristet med forskellige endelser:

Arnfinr, Arnfinir og Arnfintr.

Selvfølgelig kan man gør det meget enkelt og siger Arnfintir er også et mandsnavn.

Så har man kun læst indskriftens første linje.

 

UÆR ÞU UIN MIN ARNFINTIR---------------------vær du min ven Arnfintir

 

Men i den anden linje står hvem Arnfintir er.

LÆK LEG ÞIT HUAKENKE-------------------------læg dit spil huggerenke

 

HUAK kendes fra flere runeindskrifter med betydning "hugge".

ENKE er betegnelse af en kvinde.

 

Arnfintir bliver betegnet som huggerenke.

Det er en entydlig opfordring til en kvinde. Derfor er Arnfintir et kvindenavn.

  

                               Runestenen fra Hogganvik, Mandal, Norge

 

 

Hvad betyder TAVIDO?

 

TAVIDO blev tolket som gjorde og man henviste til det gamle gotiske sprog.

Det gotiske sprog var mere sydeuropæisk orienteret og var ingen skriftsprog før biskop Ulfila skrev en oversættelse af biblen.

Johannes 7, 31: 

"ei Xristus, Dan qiniD, ibai managizeins taiknins taujai Daimei sa tawida"

når Kristus kommer, mon han da vil gøre flere tegn end dem, som denne har gjort

Johannes 8, 40:

iD nu sokeiD mik usqiman, mannan, izei sunja izwis rodida, Doei hausida fram guDa; Datuh Abraham ni tawida

men nu søger I at slå mig ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud, noget sådant har Abraham ikke gjort

 

tawida er 3. person datid og blev brugt som har gjort

 

Det gotiske ord gatawida betyder gjorde  

 

tavido er 1. person datid og betyder stavede

 

Man burde huske, at ligheden af ordene er ikke bevis nok, at ordene har den samme betydning.

 

Finsk tåler ikke konsonantengruppe i forlyd.

Alle disse ord mangler et s i forlyd:

kalloo betyder skalle

kaappi betyder skab

kinkku betyder skinke

koulu betyder skole

peili betyder spejl

peli betyder spil

pinaatti betyder spinat

talli betyder stald

tuoli betyder stol

tumppi betyder stump

tavuttaa betyder stave (opdele i stavelser) i infinitiv

tavata betyder bogstavere

tavu betyder stavelse

>ei tavuta sanoja< = "ej opdele ord"

tavido og tavuta har at gøre med "opdele i stavelser"

På latin bruges: at stave = syllabatim legere; en stavelse = syllaba.

På engelsk betyder stavelse "syllable"

Dansk "syllabisk" betyder på finsk "tavunmuodostava"

 

TAVIDO er 1. person datid og betyder stavede (opdelte i stavelse)

der mangler kun runen S foran ordet tavido

=STAVIDO= stavede.

 

På DR EM85;88 Stenmagle-æsken står:

HAGIRADAR TAVIDE = Hagiradar stavede  

På DR MS1995;336B Skjoldhåndtag fra Illerup-Ådal står:

NIDIJO TAVIDE = Nidijo stavede

 

I det urnordiske sprog findes flere verber i datiden:

SATIDO betyder satte

FAIHIDO betyder ristede

HLAIVIDO betyder begravede

 

Der findes i det gotiske sprog et "gasatida", som har ikke noget  at gøre med det urnordiske SATIDO.

Der findes i det gotiske sprog et "faih", som har ikke noget at gøre med det urnordiske FAIHIDO.

Der findes i det gotiske sprog et "galaid", som har ikke noget at gøre med det urnordiske LAIDI.

Hvordan kan man så påstå, at det gotiske "gatawida" skulle har noget at gøre med det urnordiske TAVIDO.

 

Runeindskriften viser en påvirkning fra det finske sprog.

1. Brug af suffikset -TIR in Hlevagastir, som er et kvindenavn.

2. Brug af suffikset -IJAR  in Holtijar, som er en titel.

3. Mangel af dobbeltkonsonanten i første led - tavido,

som skal læses som stavido.

  

I det gotiske sprog  findes hverken suffikset -TIR eller suffikset -IJAR,

heller ikke mangler dobbeltkonsonanter

Det lange guldhorn fra Gallehus blev fundet den 20.juli 1639 af Kirsten Svendotter.

På den 1. ring af det lange guldhorn danner alle figurer og slanger et kryptogram.

Jeg henviser til arbeitet af Prof. Willy Hartner,

bogen af A.G. Drachmann >Lægæst og hans guldhorn<,

bogen af Hans Brix >Guldhornene fra Gallehus<,

bogen af Johannes Brønsted >Guldhornene<,

bogen af Christian Degn >Schleswig Holstein, eine Landesgeschichte<,

og bogen af Hans Frede Nielsen >Guldhornindskriften fra Gallehus<.

 

Efter Prof. Willy Hartners konklusion lyder bogstavrækken sæledes:

LUBAHORNSENSHÆLPAHJOHO

Prof. Willy Hartner har ikke givet sig særlig af med runesproget, men han har søgt hjælp hos >fagfolk<.

 

A.G. Drachmanns bog viser bogstavrækkens opdeling således:

LUBA HORNS ENS HÆLPA HJOHO

I A.G. Drachmanns bog fra 1971 står følgende bemærkning:

HORNS ENS >dette horn< det efterfølgende demonstrative pronomen enn kendes ellers ikke fra runer, lige så lidt som horns for hornas. Det antages, at enn har haft en mere højtidlig klang end så.

 

Bogstaverækken opdelt efter stavelsesreglerne lyder sætningen således:

LUBA HORN SENS HÆLPA HJOHO

andet horn hendes hjælper Hjoho

 

For nogle "lærde" eksisterer dette kryptogram overhoved ikke.  Men, her drejer det sig ikke kun om en runeindskrift på det korte guldhorn - indskriften er opdelt på to objekter - som forsætter også på det lange guldhorn.

 

EK HLEVAGASTIR HOLTIJAR HORNA TAVIDO

jeg Hlevagastir, Holtijar, stavede hornet

ich Hlevagastir, Holtijar, einteilte (in Silben) das Horn

jag Hlevagastir, Holtijar, stavade hornet

I Hlevagastir, Holtijar, divided (in syllables) the horn

minä Hlevagastir, Holtijar, jaoin (tavu) torven

 

LUBA HORN SENS HÆLPA HJOHO

(det) andet horn hendes hjælper Hjoho

andere Horn ihr Helfer Hjoho

andra hornet hennes hjälpare Hjoho

other horn her helper Hjoho

toisen torven (jakoi tavuhin) hänen avustajajansa Hjoho

 

Første del af indskriften er skrevet af kvinden Hlevagastir.

Anden del af indskriften er skrevet af manden Hjoho

 

TAVIDA betegner også den opdeling af figurer på de enkelte ringe.

Opdelingen af figurer på de enkelte ringe skete efter en bestemt plan.

Opdelingen af figurer og deres udsagn er hidtil kun delvis genkendt og tolket af Prof. Willy Hartner.

Flere forskellige opdelingssystemer er anwendt.

!. Hver figur på en ring skal læses som et bogstav.

Bogstavrækken opdelt efter stavelsesreglerne i de rigtige stavelser danner en sætning - og det er et kryptogram.

2. Hver figur på en ring skal læses som et ord. Ordene danner rigtig sammensat en sætning - og er et piktogram.

3. Alle figurer på en ring skal læses som et ord.

4. Flere figurer på en ring danner et ordsprog.

5. Enkelte figurgrupper danner et ordsprog. 

 

 

Kryptogrammmet på den 1. ring af det lange guldhorn fra Gallehus

Hjoho opdelte det andet horn - rigtig nok viser det dette kryptogram.

Hver figur og slange er et bogstav.

 

LUBA kan udlægges som "elsk den anden", som genkendes fra Det Nye Testamente som "elsk din næste".

LUBA figureres som L = figur, som U = slange, som B = figur, som A = figur.

Figur B og figur A sidder overfor hinanden og giver en bold videre til hinanden.

Alle kender ordsprog: man giver opgaven videre til en anden.

Hlevagastir gav opgaven videre til Hjoho, som opdelte det andet horn.

HORN figureres som H = figur, O = slange, R = figur, N = figur.

SENS figureres som S = slange, E = figur, N = figur, S = slange.

HÆLPA figureres som H = figur, Æ = slange, L = figur, P = figur, A = figur.

Ordsproget >at give en hånd< betyder "at hjælpe".

I ordet HÆLPA figureres bogstav L som figur, den mangler den venstre hånd;

"han gav en hånd".

I ordet HÆLPA figureres bogstav A af den samme figur som A i ordet LUBA.

Mellem figurer P og A befinder sig en stav, den er opdelt i stavelser.

Det er nøglen til, hvordan alt skal opdeles på begge horn.